{{vm.getLabel('Global.Loading')}}
{{getLabel('Filters.Advanced')}}
{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
Vis flere filtre
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Hold ferie i en af vores dejlige ferielejlighederSlap helt af i ferielejlighedStår I overfor at skulle vælge, hvordan jeres næste ferie skal holdes? Så ved I også, hvor mange ting der er, som I skal tage højde for. Hvad koster det? Hvad ligger det tæt på? Og hvor stort er det? Heldigvis har vi en feriemulighed, som sætter en stopper for alle disse tanker. En feriemulighed, hvor I kan slappe af. Hos Danibo på Fanø udlejer vi nemlig flere forskellige ferielejligheder, som alle står klar til at byde jer velkomne. Her får I ferier, der er praktiske, lette og smarte. Det er ferielejligheder, der har plads til hele jeres familie, men samtidig er et billigere alternativ til et helt sommerhus. Derudover er alle vores ferielejligheder placeret, så de ligger tæt på både strand, by og oplevelser, så de kan danne den perfekte base for jeres ferie til vores lille ø. Hos Danibo tilbyder vi tre forskellige typer af ferielejligheder, og så er det op til dig at vælge, hvad du mest er til. Vi har Golfparken, Fiskerhusene og Feriecenter Vesterhavet, der hver især tilbyder jer helt unikke ferier, som I ikke finder andre steder. Dette skyldes de mange forskllige aktiviteter, som hver af de tre typer tilbyder. Hvilken ferielejlighed vil du bo i, næste gang du besøger Fanø? Feriecenter Vesterhavet er for hele familienGår jeres ferie til Feriecenter Vesterhavet i Nordby, vil I blive mødt af underholdning for hele familien, både når vejret minder om solrige dage i Syditalien, men også når regnen falder stille mod ruden. På de bedste sommerdage kan I udfordre hinanden i, hvem der svømmer hurtigst i vores pool, eller I kan udnytte, at der kun er 30 meter til stranden. Er I mindre heldige med vejret, så skal I ikke fortvivle. På Feriecenter Vesterhavet finder I nemlig også en indendørspool samt aktivitetsrum med billard, bordfodbold og bordtennis. Feriecenter Vesterhavet er beliggende i Nordby, hvor også Fanø færgen lægger til. Byen er en gammel fiskerby, og I skal ikke gå mange skridt ud fra feriecenteret, før I opdager dette. Nordby er fyldt med gamle små fiskerhuse i charmerende gader. Generelt er Nordby kendetegnet ved et rigt handels- og kulturliv, hvilket kulminerer hvert år 2. weekend i juli, hvor de lokale afholder Fannikerdagene. Fiskerhuse på søfartsøenI 1991 blev der opført 18 hyggelige ferielejligheder på Fanø, der spiller ind i Fanøs stolte historie som søfartsø. Af samme årsag har lejlighederne fået tilnavnet Fiskerhusene. Fiskerhusene findes på Fanøs vestside, og fra lejlighederne er der kun 450 meter til stranden. De fem af ferielejlighederne kan lejes igennem Danibo, og her får I en lejlighed med alt, I har brug for, for at holde en dejlig ferie. Fiskerhusene har plads til 4-6 personer og er indrettet i to etager. På 1. salen finder I sovepladser til alle gæster, samt toilet og bad. I stueetagen er der både køkken og stue, hvor I kan hygge jer efter en lang dag fyldt med oplevelser på vidunderlige Fanø. Til de mindste feriegæster findes der i gården en legeplads med sandkasse, gynger og vippe. Fra placeringen ved Fanø Strand kan I hurtigt og nemt komme rundt på hele Fanø. Hvis I springer op på cyklen, så er der aldrig langt fra A til B. Eksempelvis er der kun 2,5 km til Nordby og 14 km til Sønderho. I kan også tage en eller flere af de mange smukke ruter rundt på øen, for på den måde at se Fanø på en helt ny måde. Du kan læse meget mere om cykling på Fanø lige her. Golfferie i europæisk topklasseØnsker man en golfferie, der går udover det sædvanlige, kræver det så, at man rejser til sydens sol? Her er svaret kort og enkelt; Nej. I behøver faktisk ikke rejse længere end til Fanø. På vestsiden af Fanø finder I nemlig ferielejlighederne Golfparken, der er placeret lige ved Fanøs golfbane, som faktisk er Danmarks ældste af sin slags. Her er I garanteret en ferie, som vil gøre de fleste golfspillere bløde i knæene. Her er det eneste I skal tænke på, at I skal bevæge jer de få meter over til banen hver dag efter morgenmaden. Lejlighederne i Golfparken er opdelt i to typer. I kan enten vælge Type A med plads til 6 personer eller Type B med plads til 4+2 personer. Type A er 85 m2 og Type B er 70 m2. Alle lejligheder har terrasse, og de er derfor klar til at danne den perfekte ramme om jeres golfferie. Fanø Vesterhavsbads Golfklub findes kun 50 m fra lejlighederne og er kendetegnet ved, at den passer i høj grad på den natur, som den er placeret i. Derudover er banen en såkaldt Links bane, som de første golfbaner i Skotland var det. I kan derfor prøve golf, som det oprindeligt var tiltænkt - og det er det eneste sted i Danmark, hvor I kan det. Banen er blevet kåret til den fjerdebedste linksbane på det europæiske kontinent og blandt de 20 naturmæssigt mest rå baner i hele verden. Er det ikke alle feriegæster i gruppen, som er lige glade for golfspillet, så skal det ikke skræmme jer fra en ferie i Golfparken. I finder nemlig også en lang række andre aktiviteter her. Eksempelvis er der kun 50 m til tennisbanen og 300 m til stranden. |