21 dage for 17 dages pris

Lej et sommerhus i tre uger - betal kun for 17 dage

Hvis det ikke er nok for dig at besøge Fanø i en uge eller måske to, så kan du gøre brug af vores tilbud, der lader dig nyde øen i intet mindre end 3 uger og kun betale for 17 af dagene. Det betyder, at de sidste 4 dage er ganske gratis - og dermed kan nydes det ekstra.

Der er mange fordele ved at lade ferien strække sig ud. Du når at falde til, komme på plads og lære dine yndlingssteder at kende. Du har endda tiden til at genbesøge favoritstederne og både få en bid af den ene og den anden ferietype.


Hvornår kan man få denne rabat?

2024

Der er mulighed for at opnå rabat på mange af vores ferieboliger i sæson E, E+ og F. Disse SPAR-tilbud kan ikke kombineres, og en allerede indgået booking kan ikke ændres til fordel for et SPAR-tilbud.

SE SÆSONKALENDER HER

Sommerhuse på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Sommerhuse til din lange ferie

Ligesom der er mange forskellige ferietyper at vælge imellem, er der også mange forskellige sommerhuse. Hvilket sommerhus der er det rigtige for dig, der gerne vil holde en lang ferie på Fanø, er selvfølgelig meget individuelt. Det kan være, at du er til luksushuset, der byder på en lang række aktiviteter i sig selv, det kan være, at du hellere vil bo i et klassisk sommerhus, der ligner dem, du forbinder med din barndom. Måske du fokuserer på sommerhuse, hvor du kan have din hund med i eller sommerhuse, der ligger lige ved havet? Mulighederne er mange - og sommerhusene er heldigvis flere!

Inspiration til en lang ferie på Fanø

Der er altid noget at give sig i kast med, når feriedestinationen hedder Fanø. Med sine 56 kvadratkilometer strækker øen sig over nok plads til at byde på et væld af oplevelser og skiftende udtryk, og på samme tid er det muligt at cykle øen rundt på en enkelt dag. Det skaber mulighed for både aktiv udfoldelse og hyggelig afslapning. Med tre uger er der både tid til at udfore ens aktive natur, nyde de gode gastronomiske muligheder, kulturlivet og selvfølgelig den betagende natur, der ikke er at finde på fastlandet.

Begivenheder du kan planlægge din ferie efter

Fanø danner rammerne for mange fede begivenheder, du ikke kan finde andre steder. Du kan finde verdens største dragefestival, der maler himlen i et væld af farver i de uger, hvor dragerne indtager Fanøs brede strande. Der er Fannikerdagene, der udover flotte kostumer og historie byder på fest og fantastisk stemning. Nordby Wooldays (tidligere Strikkefestivallen) får hele øen til at summe af aktiviteter og højt humør, mens strikketøj og erfaringer bliver delt og forbedret af ivrige sjæle. Sønderhodagen har været afholdt side 1928 og er en festdag for alle - og sådan kan vi blive ved!

Der er begivenheder nok at vælge i mellem, og de byder hver især på noget helt specielt og unikt, og ikke mindst et helt unikt fællesskab at blive en del af.

Hvis din feriekalender ikke kan forenes med nogle af begivenhederne, så er der selvfølgelig også et væld af attraktioner og aktiviteter, du kan gøre brug af året rundt.