Spar penge på ferien med last minute tilbud

Vores last minute tilbud er til dem, der tør vente til sidste øjeblik med at booke – og det kan virkelig betale sig! Ved at vente kan du spare penge på udvalgte feriehuse og finde gode tilbud, når de uforudsete feriedage opstår, eller når du venter på det perfekte hus. På denne side kan du finde alt fra klassiske sommerhuse til moderne huse med spa og sauna, og mange af dem er endda hundevenlige.

Hold øje med siden her, så du kan sikre den bedste ferie til en skarp pris.

Last minute tilbud - book ferien med rabat her
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Find dit last minute sommerhus – uanset hvem du rejser med

Det er lige meget, om du er en del af et vennepar, der vil på en hyggelig tur, en stor familie, der har brug for masser af plads, eller et kærestepar, der ønsker lidt ekstra kvalitetstid. Vi har sommerhuse til alle typer grupper med attraktive last minute tilbud. Hold øje med vores opdaterede liste over ledige sommerhuse, så du kan finde præcis det feriehus, du drømmer om.

Budgetvenlig sommerhusferie på Fanø

Drømmer du om en ferie ved Vesterhavet uden at sprænge budgettet? Med vores udvalg af sommerhuse kan du finde ferieophold til maks. 3.000 kr., perfekt til en billig getaway. Uanset om du planlægger en kort weekendtur eller en hel uge ved kysten, tilbyder vi sommerhuse, der kombinerer komfort og prisvenlighed. Mange af disse boliger har alt, hvad du behøver for at slappe af og nyde naturen – til en pris, der gør det muligt at tage på ferie oftere og uden stress.

Find sommerhuse til max 3.000 kr.

Ferie med hund

Forestil dig, at familiens bedste ven løber frit ned ad en smuk strand, vinden blæser i pelsen, og glæden stråler ud af hvert hop. Hos os kan hunden være en lige så vigtig del af ferien som resten af familien. Mange af vores sommerhuse tillader kæledyr, og du kan nemt tilpasse din søgning, så du kun ser de huse, der byder hunde velkommen. Vores last minute tilbud inkluderer også boliger, hvor din firbenede ven kan være med, så hele familien kan nyde ferien sammen.

Last minute tilbud med hund

Last minute ferie med børn 

Fanø er det perfekte rejsemål for familier med børn, der søger både afslapning og spændende aktiviteter. Øen tilbyder ro, som giver børnene en pause fra hverdagen, samtidig med at der er masser at lave. Om sommeren kan børnene bruge hele dagen på stranden med at bygge sandslotte og samle skaller, mens efteråret inviterer til ravjagt – enten alene eller på en guidet tur. For de eventyrlystne er der mulighed for at udforske bunkere indefra, eller tage på cykelture, der fører jer til skjulte dele af øen, som ikke kan nås med bil. Uanset årstid er Fanø et sted, hvor børn kan udforske, lære og bruge masser af energi, og hvor familien kan nyde tid sammen i afslappede omgivelser. Med vores last minute tilbud kan du nemt finde det perfekte sommerhus, hvor hele familien kan samles til en uforglemmelig ferie på Fanø.

Last minute tilbud med børn

Fordelene ved en Last Minute ferie

Der er mange fordele ved at holde en last minute ferie, men en af de større er uden tvivl de penge, du sparer. De penge du ikke behøver at bruge på selve sommerhuset, kan du bruge på dejlige oplevelser, en kæmpe is og måske på et weekendophold eller en senere ferie. Du har ikke ringere kår, end hvis du bestiller en ferie under normale forhold. Du vil opleve den samme service, og sommerhuset står lige så skarpt, som havde du betalt den fulde pris. 

Et her-og-nu sommerhus lader dig være spontan, da du kan booke den ene dag - og være på Fanø den næste. Du behøver ikke bruge krudt på den lange planlægning, det gælder bare om at pakke en kuffert og smutte afsted. 

4 gode grunde til at leje et Last Minute sommerhus

  1. Du sparer penge! Du sparer op til 25% på dit ophold – men du sparer ikke 25% på kvaliteten.
  2. Du kan tage af sted fra dag til dag. Nogle gange er det fedt at kunne være spontan.
  3. Du kan afvente vejrsituationen – hvis det regner, kan du blive hjemme eller netop tage af sted. Det kommer helt an på, hvilken ferie du har i tankerne.
  4. Du sparer tid på ferieplanlægningen. Ved at lade skæbnen råde, kan du selv holde fri fra den noget trivielle planlægning af familiens ferie. Du kan bare booke, pakke og køre af sted.

Last minute ferie til Fanø – den rolige ø

Hvis du længes efter et frisk pust fra det salte hav og den friske blæst, der kendetegner havet så godt, så kan du med fordel holde øje med vores last minute huse. Hvis du booker et sommerhus spontant, så kommer du ud over al den planlægning, der følger med en ferie booket i god tid. Det gælder simpelthen bare om at pakke taskerne, smide dem og børnene i bilen og så køre afsted. Det kan føles helt befriende at slippe tøjlerne fra tid til anden og bare tage afsted. Når du ruller ombord på fanøfærgen og 12 minutter senere forlader dækket til fordel for Fanøs 56 km2, så forlader du ikke blot fastlandet – du overgiver dig også til den dejlige ø-stemning, der kendetegner Fanø. Du kan trække vejret helt ned i maven, slippe alle bekymringer og to-do-lister og hengive dig til dine egne tanker og dine rejsefællers nærhed.

Fanø bryster sig af at have et stort fokus på slow-living. Det gælder om at være i nuet og ikke drukne i bekymringer og tanker udefra. Med en Last Minute ferie på Fanø kan du få en lille bid af denne afslappede følelse og måske tage lidt inspiration med hjem. Der er trods alt ikke meget, der kan sætte ens liv i perspektiv som en stirrekonkurrence mod det endeløse hav.  

Design din perfekte last minute ferie

Du kan designe dit sommerhusophold, som du gerne vil. Skru på afstand til havet, indstil prisen og vælg om du vil have hund med. Tilvælg spa, sauna eller/og brændeovn, og noter antal personer. Du kan klikke dig frem til de helt rigtige indstillinger og få vist de sommerhuse, der matcher lige præcis dine kriterier. Det gælder herefter blot om at klikke dig fra sommerhus til sommerhus, indtil du møder dit match made in heaven.

3 fede oplevelser på Fanø

Året rundt er der sjove og spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien på Fanø. Uanset om I er til aktiviteter fulde af fart i naturen, eller om en tur på museum lige er jeres smag, så kan I være sikre på at finde begge dele på jeres ferie til Fanø. Vi har samlet et uddrag af oplevelser og aktiviteter herunder, men hvis I gerne vil se flere, så kan I klikke jer ind her eller se nærmere på Club Fanøs mange aktiviteter. 

  1. Dragefestival: Hvert år i juni måned afholdes den store og internationale Dragefestival. Her fyldes himlen over Fanø med farverige og flotte drager. Der sendes omkring 5000 drager på himlen fra stranden, og det er en fantastisk flot oplevelse at se dem alle svæve rundt langt over klitter og hav. Fanø er et ideelt sted at sætte sin drage i luften, og derfor er festivalen også en af de mest populære af sin slags i verden. Hvert år i juni måned afholdes festivalen, og alle er velkomne til at komme ned på stranden og nyde det smukke syn af dragerne. Du kan læse meget mere om festivalen lige her.
  2. Sælsafari: Små nuttede sæler soler sig på sandbankerne, mens solen danser i vandet omkring dem - det lyder som den rene idyl, og det er det også! Du har endda mulighed for at komme helt tæt på og opleve dette søde scenarie, hvis du melder dig til en af sælsafarierne, der bliver arrangeret fra maj måned og indtil slut september. Turen foregår til fods, hvor der tilbagelægges en tur på 1,7 kilometer på den tørlagte havbund ved lavvande, og hele familien kan være med på turen. Det er en tur på ca. 2 timer, der tages højde for alles tempo, og undervejs stoppes der og fortælles gode historier om sæler og andre havdyrs liv. Du kan læse meget mere og tilmelde dig til en af turene her. 
  3. Fanø Museum: På Fanø Museum er det muligt at tage med en tur tilbage i historien og opleve, hvordan livet var i 1699. Byggestilen er meget repræsentativ for, hvordan stilen ellers har været på Fanø, hvor stald, lo og lade skærmer for vestenvinden, så stuehuset mod øst har ligget i læ. Det er både muligt at opleve en beboelse fra søfartens storhedstid, men også hvordan levekårene for en mere generel skipperfamilie var engang. Det er en oplevelse for både store og små, og selvom det hedder et museum, så er det et interaktivt et af slagsen, hvor man virkelig kan føle tidens vingesus og drømme sig tilbage til den tid, hvor kul varmede husene og fisken kom fra havet og ikke en køledisk. 

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg leje et Last Minute sommerhus for en weekend?

Der er mange, der ikke kan tage af sted en hel uge og derfor søger et Last Minute weekendophold. Som udgangspunkt er vores Last Minute tilbud af en uges varighed, men ring endelig til os, hvis du har nogle specifikke ønsker.

Kan jeg leje et Last Minute sommerhus som miniferie?

En dejlig miniferie på Fanø, lyder det ikke meget godt? Vores Last Minute tilbud er som udgangspunkt af en uges varighed, men du kan kigge her for at se nærmere på vores tilbud om miniferie!

Udlejer I Last Minute sommerhuse med pool?

Vi råder over en stor skare af lækre Fanø-sommerhuse. Der er en række af dem, der er udstyret med en lækker swimmingpool, hvor du har mulighed for at gå i vandet sommer som vinter. Læs mere om sommerhuse med pool her.

Udlejer I private Last Minute sommerhuse?

Alle vores sommerhuse er private. Vi hjælper ejerne med at leje dem ud, så de ikke skal stå tomme i store dele af året. Vi ønsker nemlig et aktivt liv på Fanø, der kan bidrage til de mange små forretningsdrivende og den gode stemning.

Hvorfor er der ikke Last Minute rabat på alle huse med straks-ankomst?

Last Minute tilbuddene er lavet i samarbejde med vores husejere, der angiver om et hus skal have Last Minute rabat eller ikke. Derfor vil du opleve, at nogle huse kan fås med Last Minute rabat og andre uden.

Hvordan kommer jeg til Fanø?

Du har mange muligheder for at komme til Esbjerg, men fra Esbjerg er der kun én vej til Fanø – og det er over havet. Fanøfærgen sejler i rutefart mellem Esbjerg og Nordby på Fanø, og det bliver dit lift til Fanøs åbne arme. Din vej til Esbjerg kan du finde på mange måder – tog, bus, bil, cykel – det er kun dig selv (og måske din kondition), der sætter grænser. Du kan læse med her, hvis du gerne vil have inspiration til, hvordan du kan planlægge din rejse.

Danibo – din genvej til en fantastisk ferie i Danmark

Vi er et lokalt bureau og har derfor en stor viden og et indgående kendskab til Fanø og de sommerhuse og ferielejligheder, du kan finde her. Vi byder på mere end 700 sommerhuse og ferielejligheder, så der er rigeligt at gå på opdagelse i. 

Book Din Last Minute Ferie i Dag!

Er du klar til at skabe dejlige minder med familien eller vennerne? Tjek vores opdaterede muligheder for last minute tilbud, og find det perfekte sommerhus til din spontane ferie. Uanset om du drømmer om en afslappende strandferie eller en aktiv oplevelse i naturen, har vi sommerhuset til dig. Vent ikke for længe – de bedste tilbud går hurtigt!

Klik her for at se vores seneste last minute tilbud

Book din ferie i dag!