Tilmelding til nyhedsbrev

 

Dugfriske nyheder og havsalte tilbud

Elsker du Fanø ligeså meget som os, så kunne du måske være interesseret i at modtage vores nyhedsbrev.
Cirka 2 gange om måneden inspirerer vi vores nyhedsbrevsmedlemmer med lækre sommerhuse, tips til ferie på Fanø og gode tilbud.
Vil du også modtage dette direkte i din mail-indbakke, så skulle du tage og tilmelde dig vores nyhedsbrev.

TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER

 

 

Vores skønne sommerhuse

Fanøs smukke natur

Naturen på Fanø

Man kan ikke sige ’Ferie på Fanø’ uden af sige ’Ferie i fantastiske omgivelser’. Naturen på Fanø er præget af brede sandstrande og en foranderlig kyststrækning, men der er også mulighed for gåture langs naturstier og gode fugleobservationssteder.

Fanø indeholder både en Nationalpark, en skovlegeplads og en af Europas bedste badestrande. Du får samtidig anbefalinger til nogle af de flotteste oplevelser, som øen byder på, og så er det bare op til dig at vælge dem, du bedst kan lide. Uanset hvad så er der fantastiske naturoplevelser i vente.

Aktiviteter hele året rundt

Dragefestivalen på Fanø er den største af sin slags i hele verden. Dragefestivalen sørger for, at der en weekend i juni måned svæver tusindvis af drager rundt i himlen over Fanø. Det er en oplevelse udover det sædvanlige. Udover en dragefestival kan Fanø også prale af sine Fannikerdage, Sønderhodag og mange andre fede aktiviteter, der alle er beskrevet nærmere i kataloget.

Der er ikke nogen bedre følelse end at fange sin egen aftensmad og nyde den sammen med familien i hyggelige omgivelser. Det er der mulighed for, hvis besøget går forbi Put & Take-fiskesøen i udkanten af Nordby. Her kan børn og voksne fiske dagen lang, og om aftenen kan de lækre ørreder tilberedes i sommerhuset, og børnene kan få en oplevelse og lære om fisk og natur.

Hvis I planlægger bryllup, er det en oplagt mulighed for at gøre det på Fanø. Her er skønne omgivelser og ro til at fordybe sig i sine gæster og bare være til stede. Overnatning giver alle mulighed for at feste til den lyse morgen, og nyde at vågne op til havets brusen og frisk luft.

Læs om flere aktiviteter på Fanø her

Sønderho og Nordby

Byer med historisk vingesus

På Fanø kan du opleve fiskerbyerne Nordby og Sønderho. Byerne emmer af historie og en fortid, der i flere 100 år har været præget af fiskeri. Indbyggerne i begge byer værner utroligt meget om deres historie og ynder at passe på byerne og fastholde den helt specielle og unikke stemning, der er til stede.

I Sønderho er det muligt at mærke historien helt tæt på i den gamle kro, der er dateret helt tilbage til 1722, og dermed kan prale af at være Danmarks ældste kro. Fra kroen er det muligt at få et hjemmelavet måltid mad mens du nyder den gode udsigt over Vadehavet og diget.

Nordby kan blandt andet opleves til fods i forbindelse med en byvandring, og måske skal turen gå forbi loppemarkedet, der er åbent hele sommeren.

Læs meget mere om byerne her


Seværdigheder i nærheden af Fanø

Legoland

Legoland er børnenes favorit og altid et hit på ferien. Der er mange sjove timer at se frem til i forlystelsesparken, og I kan blandt andet komme på besøg i DUPLO land, NINJAGO world eller piratland. Der er over 50 forlystelser, og uanset om du er til fart og action, eller mere rolige og hyggelige forlystelser, så er der noget lige for dig. Derfor kan I roligt tage en dagstur til Legoland, når I besøger Fanø, og glæde både store og små i familien. Læs meget mere om priser, åbningstider og praktiske informationer om parken lige her!

Løveparken Givskud Zoo

Hvis turen går til den populære Givskud Zoo, så kan I forvente jer at komme tilbage til jeres feriehus med en stor oplevelse i bagagen. I zoo'en betaler I en indgangsbillet, der sikrer jer tre vidt forskellig og sjove oplevelser inden for dyreparkens hegn: I får mulighed for at gå rundt i zoo til fods på det næsten 6 km lange stisystem og se kameler, gorillaer, elefanter og mange andre dyr. Herefter kan I komme på safari I jeres egen bil, og opleve Syd- og Nordamerika, løvernes territorium og resten af savannes dyr. Hvis ikke I har medbragt egen bil, så kan I komme med safaribussen rundt. Sluttelig kan I gå på opdagelse i den store dinosaurpark, hvor store og små kan komme med tilbage i tiden, og lære om de store dyr fra en svunden tid. Et besøg i Givskud Zoo er både sjovt og lærerigt. Læs meget mere om parken og planlæg dit besøg her.

Esbjerg By

Esbjerg er en by i rivende i udvikling og med et moderne internationalt syn ud mod verden. Byen er kendt for sit rige kulturliv, og der er mange spændende oplevelser, at give sig til på et besøg til Esbjerg. Udover kunst og kultur, så finder man også et pulserende handelsliv, hvor omdrejningspunktet især er gågaden, der kan prale af, at være Danmarks længste. På gågaden finder du små specialbutikker, store kæder og hyggelige caféer, der alle byder indenfor til lækker frokost og aftensmad, inden turen går tilbage til Fanø. Læs mere om Esbjerg, og få inspiration til dit besøg i byen lige her!