Fanø strand

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Strandene på Fanø

Fanø er meget mere end hyggelig landsbystemning og smuk natur. Det er også et ferieparadis for badeglade og solhungrende sommerhusgæster. Vi har mange strande på Fanø, som alle kan noget helt specielt. Der er strandene for dem, der gerne vil have en badeferie i Danmark, der er strande til de eventyrlystne, og så er der strande til dem, der søger store naturoplevelser og et rigt dyreliv.

Man skulle ikke tro, at en lille ø i Vadehavet kan have meget variation i terrænet, men det har Fanø i den grad. Med en størrelse på 56 kvadratkilometer viser Fanø på fineste vis charmen ved Danmark og de skiftende naturlandskaber, hvilket også gælder det meget forskellige udseende på vores strande.

Vi har lavet en oversigt over alle strandene, så du ved i hvilken retning, du skal lede, når du drager afsted dækket i solcreme og med badehåndklædet under armen for at finde en strand på din ferie. Det kan også være, at du er i undersøgelsesprocessen og er ved at søge inspiration til din næste ferie på Fanø. I så fald har du her listen over strande på Fanø.

Strandaktiviteter

Stranden på Fanø lægger op til mange sjove aktiviteter for hele familien: Her kan du bade, bygge sandslotte, vandre, cykle, dyrke strandsport og lede efter rav. På stranden ved Fanø Bad kan I finde to beachvolley-baner, en strandtennis-bane og en bane til strandfodbold, som alle er gratis at bruge.

BLOKART  l  SKIMBOARDING  l  KITE-LANDBOARDING  l  ONE-WHEELERS  l  BEACH VOLLEY  l  STRANDFODBOLD  l  SÆLSAFARI  l  LEJ EN SAUNA PÅ STRANDEN

Havaktiviteter

HAVKAJAK  l  SUP-SAFARI  l  WINDSURFING  l  KITE SURFING  l  SUP SURF  VINTERBADNING

Hvor kan man bade på Fanø?

Som sagt findes der flere forskellige strande på Fanø. Vi har lavet en lille strandguide:

Fanø Bad og Rindby strand

Den bedste badestrand finder du mellem Fanø Bad og Rindby Strand. Den betegnes som Fanø Strand og er blandt de bedste sandstrande i Danmark pga. den fine og næsten stenfri sand. Det gør stranden til et meget eftertragtet rejsemål for danske og udenlandske feriegæster, men bare rolig – der er plads nok til alle. Fanø Strand er nemlig intet mindre end 15 km lang og ca. 1 km bred. Med andre ord burde der være rigeligt med plads til, at du kan finde det perfekte strandspot for dig og din familie på den imponerende badestrand.

Kør mod Fanø Bad strand for at mærke en sydlandsk badebystemning med et snært af dansk ø-charme. Stranden har ishus, offentlige toiletter og alle andre faciliteter, der danner rammerne for en perfekt dag på stranden.
Ved Rindby strand er der hele sommeren en åben livredderstation, der står klar, hvis uheldet skulle være ude.

Buggy stranden

Syd for Rindby Strand er forholdene gode for alle former for aktiviteter på stranden og ikke mindst i vandet, hvilket også har givet navn til stranden, der i daglig tale kaldes Buggy stranden. Her er der et afmærket område til strandsejlads, der forgår i en strandbuggy, blokart eller på et landboard. På vandet kan du fange vinden på Vesterhavet med kitesurfing eller windsurfing.

Bevæger du dig endnu mere sydpå fra Rindby Strand kommer du til en smallere strand, hvor der er mere lavvandet og gode muligheder for at finde rav.

Sommerhuse på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Øvrige strande på Fanø

Søren Jessens Sand

Vil du have en unik naturoplevelse i Danmark, så skal du besøge Søren Jessens Sand. Det er nemlig ikke som den typiske strand, men ligner snarer en sandørken fra sydlige lande. Stranden udgør den nordligste del af den lange Fanø strand og er mere end 1 km bred. Spejd mod horisonten og se skibene komme drivende forbi i sandet – nej vent, det kan de jo ikke, men det ser sådan ud, når du kigger mod Vesterhavet og øjet bedrager dig. Søren Jessens Sand er en populær naturist strand.

Sønderho strand

Dette er en af de mindre populære strande og er ikke oplagt som badestrand. Men så er det jo godt, at den 15 km lange Fanø strand ikke ligger langt fra Sønderho. Stranden på den sydlige del af Fanø er til gengæld rigtig god, hvis du er på udkig efter natur, lange gåture og gerne vil opleve de store bestande af vadehavsfugle.

Må man køre på stranden?

Kørsel på stranden på Fanø er tilladt i nogle områder. Fanø Strand er bred og god at køre på, men vær opmærksom på markeringerne med kørsel tilladt.

Den gode strandtur

Der er ikke noget så dejligt som en skøn tur til stranden – solcremen er smurt ind, solhatten sat på skrå og den godt pakkede strandtaske er monteret under armen. Der er taget højde for alle tænkelige scenarier, men har I husket at gennemgå de 8 baderåd, inden I tog på badeferie på Fanø?

Hvis I skal have genopfrisket de 8 baderåd fra Rådet for Større Badesikkerhed, så er de lige her:

  1. Lær at svømme og springe rigtigt
  2. Bad aldrig alene
  3. Bad kun hvor det er tilladt
  4. Gå kun ud til navlen
  5. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
  6. Svøm langs kysten
  7. Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet
  8. Gå op, når du begynder at fryse


Nu er du klar til at indtage Fanø Strand!