Det sker på Fanø

Skønne oplevelser for både børn og voksne

 

Året rundt finder du aktiviteter og attraktioner på Fanø, der passer til enhver smag. På denne side forsøger vi løbende at opdatere på de aktuelle aktiviteter, så du bedst muligt kan planlægge din ferie på Fanø - uanset om den er aktiv, eller om den kredser mere om de kreative aktiviteter. Du kan finde inspiration og gode tips til, hvad du kan bruge ferien på, og som du hurtigt vil opdage, så er aktiviteterne ikke isoleret til højsæsonerne men jævnt fordelt udover hele året. Det gør Fanø til en ideel feriedestination, da der også er mulighed for at opleve sjove og spændende ting, selv når skolerne ikke har ferie.

Sommerhuse på Fanø

Fanø Internationale Dragefestival

Hvert år i juni samles drageentusiaster fra hele verden til den store Internationale Dragefestival lige her på Fanø. Det er ikke tilfældigt, at det lige netop er Fanø, der trækker de mange drageflyveren - øen er nemlig kendt rundt om i verden for at være et af de bedste steder at flyve med drage. Når festivalen er i fuld gang, kan du se et fantastisk syn på himlen over stranden og vandet, hvor mange tusind drager flyver farvestrålende rundt og blinker ned til tilskuerne. Drageflyverne er glade for at dele erfaringer og historier om deres sport, og alle er velkomne på stranden til den store oplevelse. 

Fannikerdagene - en af Fanøs kulturperler

Folk fra Nordby kaldes Fannikere. Folk fra Sønderho kaldes for Sønderhoninger. Sønderho har sin helt egen festdag kaldet Sønderhodag. Fannikerdagene er derfor Nordby-folkenes festdage, der hylder Fanøs kulturarv ved, hvert år 2. weekend i juli, at fremvise traditionelle dragter, spille op til dans med skøn lokal musik og fortælle om Fanøs historie som søfartsø. Når du besøger Fanø, så gør dig selv den tjeneste at placere dit ophold, så du har mulighed for at besøge Fannikerdagene. Fannikerdagene er en oplevelse, der giver god mulighed for at opleve Fanøs særegne kulturhistorie. Under festivalen vil du bemærke, hvordan byen forvandler sig, og med de traditionelle dragter fører dig tilbage til en svunden tid.

Sønderhodag - årets største festdag i Sønderho

Sønderhodagen ligger hvert år på den 3. søndag i juli. Dermed er der typisk lunt i vejret til rigtig at nyde festdagen. Det er også en ideel dato, da mange er ankommet til deres lejede feriehus for at holde en Fanøferie. Så hvis du vil prøve en ferie med fuld tryk på kultur og traditioner, med fest så dine dansesko bliver tyndslidte og med dejlige oplevelser, så du har ferieminder, du kan leve højt på i lang tid, så book dit sommerhus på Fanø - snart!

Årlige events på Fanø

Fanø Internationale Strikkefestival

Strikkere fra hele verdenen mødes til strikkefestival på Fanø hvert år i september, hvor strikkere, rutinerede som nybegyndere, er inviteret med til nogle hyggelige dage i strikkefagets-tegn. Festivalens aktiviteter er placeret i både Sønderho og Nordby og hele øen summer derfor af liv, fra mange glade mennesker, der dels kommer for strikkens skyld, men også for at se, om man kan få en smagsprøve på Fanøs rige kulturliv.

Drikkefestival - mest for mænd

Drikkefestivalen fungerer som et supplement til Fanø Strikkefestival, en festival for mænd, der foregår de samme dage som strikkefestivalen. Denne festival for mænd foregår på pladsen ved Super Brugsen i Nordby, hvor finder man telte med forskellige events. Deltag f.eks. i rafflekonkurrence, vin- og ølsmagning, foredrag, koncerter og smagsprøver.

Fanø Vesterland

Øens årlige musikfestival med kærlighed til musik, mad og mennesker. Fanø Vesterland har plads til både nye og etablerede kunstnere og forsøger at lægge et program, som rammer bredt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Programmet for 2020 var blandt flere: Tim Christensen, Medina, Alex Vargas, Magtens Korridorer, Folkeklubben, Poul Krebs og David Ramirez. Hyggelige barer og madsteder, med produkter fra lokale madproducenter og leverandører, leverer mad og drikke af høj kvalitet og med vægt på økologi og bæredygtighed. Hyggelige afslapnings-oaser og inspirerende miljøer er altid en fast del af Fanø Vesterland. Musikfestivalen bliver drevet af ca. 600 frivillige, der alle er en nødvendighed for, at ø-festivalen år efter år kan etableres.

Fanø Sommerliv

Et nyt musiktiltag fra Fanø Vesterland - Fanø Sommerliv er 14 sommeraftener i uge 28 & 29 med 14 forskellige artister på scenen. Det foregår på kulturfabrikken - midt i Nordby -  med plads til 420 gæster. Sommerliv er tænkt som en tilbagevendende begivenhed og kommer selvfølgelig til at foregå i Fanø Vesterlands ånd med fokus på musik, mad & mennesker.

Juleøen Fanø

En lørdag i starten af december ankommer sømanden Las med sit skib til Nordby. Herfra går Las igennem Nordbys gader for at søge efter julemanden.

I Hovedgaden er der boder med æbleskiver og varme drikke og Fanøs spejdere forbereder snobrød og popcorn over bål. Besøg Fanø museum og deltag i en julequiz, hvor du kan vinde fine julepræmier. Børnene veksler guldmønter fra sømanden Las i Fanø Sparekasse til slikposer. Juletræet tændes på Tinghuspladsen,mens vi synger og danser om juletræet med musik fra lokale Fanømusikere.

Nytårsbadet

Hop i Vesterhavet sammen med ca. 400 andre glade vinterbadere på nytårsaftensdag. Et meget populært event hvor der efter det kolde gys er varme drikke at lune sig på og vi skåler sammen nytåret ind.

 

Fantastiske naturoplevelser

Nationalpark Vadehavet

Fanø er den lykkelige nabo til den fantastiske Nationalpark Vadehavet, der i 2004 gjorde sig fortjent til en plads på UNESCO'S verdensarv liste - og med rette. Vadehavet er hjem for utallige trækfugle og tjener som spisekammer for selv samme fugle. Udover fugle så ynder sælerne også at komme til vadehavet, hvor de kan ligge i fred og ro på sandbankerne og varme sig i solen og jage i vandene. Østers er Vadehavets delikatesse, og der bliver i efteråret planlagt ture ud for at finde det lækre skaldyr, der kan tilberedes på uendeligt mange måder, alt efter om du bruger urter, oste, trøfler, oliven eller nogle helt andre råvarer. De kan også spises rå, men her er det vigtigt at tage nogle forholdsregler, der blandt andet er ikke at plukke østers nær å- og vandudløb. Læs meget mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Vadehavsvandring

Tag ungerne med på en vadehavsvandring på bunden af Vesterhavet, hvor I kan støde på mange spændende dyr og deres skaller. Gå på jagt efter konkylier, der nok er det mest eksotiske sneglehus, man kan finde. Måske er I på jeres jagt heldige at finde både søpindsvin, strandkrabber, knivmuslinger, blåmuslinger, hjertemuslinger og ikke mindst østers.

Læs meget mere om fund på strandbunden på naturstyrelsens hjemmeside her

Bestil en guidet vadehavsvandring og sælsafari her

Sælsafari

De spættede sæler hygger sig i store flokke på sandbanker ved Fanø. Omkring en tredjedel af Danmarks bestand af spættede sæler (4000) findes omkring Fanø. Gråsælen, der er ca. dobbelt så stor i størrelse,  er også at se ved Fanø, selv om den er et sjældent syn. Antallet er dog stigende. Sælerne soler sig på sandbankerne ved Fanøs kystlinje og det er også her de ligger, når ungerne skal die i juni og juli måned. Det er vigtigt ikke at forstyrre sælerne, når de er med unger. Den største sælbanke (200-700 sæler) er ud for nedkørslen til Sønderho strand. Tag på sælsafari i roligt vejr med god sigtbarhed og start gåturen ca. 1 time før lavvande (medbring gummistøvler). Allerede ved ankomsten til Fanø, kan du spotte sæler. Få hundrede meter fra færgen i Nordby (ud for Fanø Krogård) holder en mindre flok sæler til på sandbanken, som de lokale kalder for sæløen. Man kan se sæler på Fanø hele året. Der er dog flest spættede sæler at se i juli og august. Gråsælerne er der flest af i april og maj.

Bestil en guidet sælsafari her

Østerssafari

Pluk bær og svampe

Ravjagt

Rav er kendt som Nordens guld og Fanø er især kendt for sine ravfund. Gå på jagt efter rav både om dagen eller om natten. Om natten udstyret med en lommelygte med UV-lys. Der er bestemte tidspunkter, hvor det er bedst at kigge efter rav på. Når det har stormet godt og grundigt, så er sandsynligheden for at finde rav selvfølgelig størst. Derfor kan det bestemt anbefales at besøge Fanø udenfor sæsonen.

Tag selv på jagt efter rav eller bestil en guidet tur her

Læs mere om Nordens guld her

Fugleliv

Billeder af Fanøs fugleliv kan ses her

Fuglekøjerne

En fuglekøje er en fangstmetode til at fange ænder og var en del af Danmarks jagthistorie fra 1866 til 1931. I Danmark findes der kun fuglekøjer på Fanø og Fanø har 2 af slagsen. Albue fuglekøje og Sønderho gamle fuglekøje. Ved at have tamme ænder i dammen, der ved lavvande flyver ud i Vadehavet for at finde føde, lokker de tamme ænder helt automatisk store flokke af vilde ænder med sig ind i fælden. Fuglekøjen er udformet som en tragtformet ruse med net, der snævrer sig ind i bunden, så de vilde ænder har svært ved at finde ud igen. Læs mere her

Dyreliv

Billeder af Fanøs dyreliv kan ses her

Vandreruter

Oplev Fanøs varierede landskab af skov, hede og klitlandskaber med søer og kær. Fanø har tre afmærkede vandreruter og en løberute, der alle tager der med i det åbne landskab med vide horisonter. Vandreturene er rundture på 3-5 km, der kan klares på 15-60 minutter. Find kort til vandreruterne her og læs mere om vandreturene på Naturstyrelsens hjemmeside

Ridning

Lystfiskeri

Klitterne

Strandene

 

Flere oplevelser for hele familien

Kunst & kultur

Seværdigheder

Shopping - lokale special butikker

Byvandring i Nordby

Byvandring i Sønderho

Loppemarkeder

Det er så hyggeligt med loppemarkeder, især hvis man kan gøre et godt fund eller et godt tilbud. Fanø har flere loppemarkeder især i sommermånederne. Der er søndagsmarkedet i Sønderho, som finder sted hver søndag fra sidst i juni til sidst i august kl. 10.30-15 på pladsen foran den gamle skole med parkering for gæster på P-pladsen ved kirken. Se en video fra søndagsmarkedet her. Besøg også lørdagsmarkedet på museumspladsen i Nordby. Hver lørdag i juli og august kl. 9-13 og se en video fra markedet her.

Cykelruter på Fanø

Fanø har en meget alsidig natur, der gør en tur rundt på øen til en oplevelse af de helt store. Denne oplevelse bliver ikke mindre, hvis du sætter dig på jernhesten og giver dig i kast med en ø-rundtur med den friske luft i håret og fødderne i pedalerne. Der er mange optegnede ruter på øen, og distancen mellem Nordby og Sønderho er ikke mere end 13 km, hvilket gør det muligt at se meget af øen indenfor overskuelig tid. Der er en frihed forbundet med at se øen på cykel, da I kan komme ind steder, som en bil ikke kan, og I kan stoppe når som helst og hvor som helst. Hvis vejret er til det, så er en cykelferie oplagt hele året rundt, og det køligere efterår og forår er som regel mere rart temperaturmæssigt, end højsommeren er. Se cykelruter og download kort her

Ferie med hund

En ferie føles bedst, når hele familien er med - også den firbenede del af familien. På en lang række af vores sommerhuse er det tilladt at have en eller flere hunde med, og dermed kan hele familien nyde en dejlig ferie på Fanø i smukke naturomgivelser. Hunden kan komme med ned til vandet og løbe langs de lange sandstrande, mens familien soler sig eller går en lang tur på jagt efter rav. De mange skove og det lækre naturterræn er også perfekt til hunden, så den rigtig kan gå på opdagelse og få stimuleret sin hjerne. Alt i alt er en ferie i et af vores feriehuse på Fanø den perfekte forudsætning for en skøn ferie hele året rundt. Læs meget mere om ferie med hund lige her! 

Hundeskoven

Der er to indhegnede hundeskove på Fanø. Den store ved Pælebjerg og en mindre ved Kikkebjerg. Tæt på hundeskoven ved Pælebjerg er skovlegepladsen, så det er oplagt at kombinere et besøg til begge steder hvis man har hund og børn med på ferie. I hundeskoven kan din hund få lov at løbe rundt uden snor, snuse, lege og slippe sig selv helt fri. 

Hundeskov Pælebjerg: Mågekolonivej
Hundeskov Kikkebjerg: Nørrebjergevej

Læs mere om hundeskov på Fanø her

Ferie med børn

Giv børnene en rigtig ø-oplevelse med en ferie på Fanø. Øen har de bedste forudsætninger for at give hele familien - uanset alder - en uforglemmelig oplevelse, hvor I både får tid til at nyde hinanden, slappe af med en god bog i feriehuset og opleve nogle af alle de sjove aktiviteter, som øen byder på. Det kan være aktiviteter med fart og spænding, men det kan også være aktiviteter, der indbyder til ro og fordybelse. Det største trækplaster for børnefamilien må dog være den store sandkasse og det store hav der altid er åbent og klar til at underholde i mange timer - året rundt. Kom til Fanø og oplev alle de ting øen byder på, og få jer en ferie, som I sent vil glemme!

Dragebygning

Fanø er et fantastisk sted at flyve med drage. Vi bygger en enkel drage og dekorerer den og så skal vi ud at flyve med den. Alle kan være med. Læs her mere om aktiviteten

Kreativt værksted

I skov og på strand finder vi fine fund, som vi bruger kreativt sammen med andre materialer til at fremstille søde og sjove ting af.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan lave af sjove ting af naturens materialer. Læs mere om aktiviteten her

Bubble fodbold

Hele sommeren arrangeres der bubble fodbold (bubble ball), som er et spil for både børn og voksne. Iført en stor plastikkugle, som er spændt fast på spilleren ligesom en rygsæk, spilles der fodboldkamp.

Læs mere om bubble fodbold her

Skovlegepladsen

Bålplads og shelters

Atlantvolden

Under 2. Verdenskrig byggede tyskerne ca. 300 bunkere i Fanøs klitter og langt de fleste står stadig, hvor af det er muligt at komme ind i nogle af dem. Især flakbatteriet ved Fanø Nord og bunkersanlæget ved Kikkebjerg Plantage er spændende at opleve. Man kan selv gå ned i bunkerne (lommelygte og gummistøvler anbefales) eller man kan bestille en guidet tur. Læs mere om Fanø Atlantvold og bestil evt. en guidet tur.

Aktiviteter på strand og i vand

Fanø er oplagt til forskellige typer strandsport. Prøv gerne kræfter med f.eks. kitesurf, landboarding, blokart, skimboard og one-wheelers. Læs mere om disse aktiviteter her

Golf på 3 måder

På Fanø ligger Fanø Golf Links, som er Danmarks ældste bane og kåret til den 4. bedste linksbane i Europa. Her får du muligheden for at få gang i kroppen og desuden opleve Fanøs dejlige natur, den friske havluft og det grønne landskab sammen med familien eller vennerne. Golfbanerne ligger nemlig midt i et af de skønneste naturområder i Danmark: Nationalpark Vadehavet, som er omringet af lyng og klitter.

Du kan også besøge minigolfbanen i Rindby og opleve den sjove 18-hullers bane i et eventyrrigt pirattema. Den spændende minigolfbane er et hit blandt voksne og børn - og der er udfordringer for enhver!

Har du allerede prøvet kræfter med de små golfbolde, så har du også mulighed for at fortsætte aktiviteten og udfordre familien med større bolde! Fanø byder nemlig også på fodboldgolf, som er særligt populært blandt børnene. Det tager ca. 1-2 timer at gennemføre banen, som byder på en masse udfordringer og tekniske øvelser.

Fanø er meget mere end en sommerplet. Også når sommeren går på hæld, er øen et besøg værd. Bare fordi du ikke længere kan bruge dagene henslængt på et badehåndklæde ved havet, betyder det ikke, at du skal kede dig. Efterårsferien ligger altid i uge 42 og er et skønt tidspunkt at besøge Fanø på. Velsignet i Danmark som vi er med skiftende årstider, er der altid noget nyt at se. Især hvis du bor langt fra vandet eller i en stor by, så kan det næsten føles som en lettelse at komme tæt på hav og rå natur. Med efteråret følger et smukt farvespil på træer og buske, og det er oplagt at tage på vandre- eller cykelture og opleve sæsonernes skiften helt tæt på. 

Aktiviteter på Fanø i vinterferien (uge 7)

Aktiviteter på Fanø i påskeferien

Aktiviteter på Fanø i sommerferien

Aktiviteter på Fanø i efterårsferien (uge 42)

Aktiviteter på Fanø i juleferien

Sommerhus til din Fanøferie