Fannikerdagene - 2. weekend i juli

Fannikerdagene - en af Fanøs kulturperler

Folk fra Nordby kaldes Fannikere. Folk fra Sønderho kaldes for Sønderhoninger. Sønderho har sin helt egen festdag kaldet Sønderhodag. Fannikerdagene er derfor Nordby-folkenes festdage, der hylder Fanøs kulturarv ved, hvert år 2. weekend i juli, at fremvise traditionelle dragter, spille op til dans med skøn lokal musik og fortælle om Fanøs historie som søfartsø. Når du besøger Fanø, så gør dig selv den tjeneste at placere dit ophold, så du har mulighed for at besøge Fannikerdagene. Fannikerdagene er en oplevelse, der giver god mulighed for at opleve Fanøs særegne kulturhistorie. Under festivalen vil du bemærke, hvordan byen forvandler sig, og med de traditionelle dragter fører dig tilbage til en svunden tid.

Sommerhuse på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

 

Fanøs unikke historie fortælles

Under Fannikerdagene bliver du bekendt med fannikernes løsrivelse fra stavnsbåndet. Kong Christian den sjette valgte i 1741 at lade Fanø sælge på auktion i Ribe. Til stor stolthed for fannikerne lykkedes det dem at købe Fanø fri og dermed ophæve stavnsbåndet næsten 50 år før resten af Danmark. Deres nyvundne frihed betød, at de nu kunne bruge deres egne skibe til søfart. Dermed var grundstenen lagt for udviklingen af Fanø til den prægtige søfartsø.

Søfarten åbner Fanø op for udlandet

Der er ingen tvivl om, at søfarten har haft en kæmpe betydning for Fanøs historie. Mange af Fanøs borgere har været handelsfolk, der har sejlet ud og under deres ture har de oplevet andre kulturer, som de har bragt med sig hjem. Fannikerdagene vil derfor også give dig indblik i et Fanø fuld af forskellige kulturelle indtryk. Det var ikke unormalt, at fannikerne drak te af kinesisk porcelæn, og at deres vægge var udsmykket med de flotte hollandske kakler. Sjove og finurlige figurer fra Sydamerika og Indien fandt også deres vej ind i fannikernes stuer og ikke mindst fajance-hundene fra England, der rummer en særlig betydning. Det er forståeligt, at fannikerne, med Fannikerdagene, gør deres til at holde fast i deres kulturhistorie.

Se en video fra Fannikerdagene her

Hvad sker der til Fannikerdagene?

Fannikerdagene byder på events for både børn, unge og voksne. Der er konkurrencer, boder, danseopvisning, lækre madoplevelser, musik og meget, meget mere. Altsammen holdt i den særlige ånd og stemning som er kendetegnende for Fanø.

Som oftest byder Fannikerdagene på et bredt udvalg af lokal folkemusik, som kan opleves på de forskellige opstillede scener. Underholdende sømandsskrøner fortælles der også ganske ofte. Få et indblik i de ikke helt sande historier, som sømændene fortalte for at overraske landkrabberne, fra tidligere tider på Fanø. Et af højdepunkterne er fremvisning og indblik i de historiske dragter, der bliver båret under hele festivalen. Herunder visning af hvordan hovedbeklædningen, de såkaldte klude, bliver sat. Fannikerdagene er ikke kun for de voksne, der er også mange aktiviteter for børn. Det dertil indrettede børnetelt har daglige konkurrencer og aktiviteter som f.eks. ”Vi bygger sejlskibe", hvor børnene kan bygge deres eget sejlskib af genbrugsmateriale og derefter søsætte det i havnen.

Hvis du, alene, med din partner eller sammen med familien, planlægger et ophold på Fanø i et af vores dejlige sommerhuse, så er Fannikerdagene et godt bud på en underholdende og lærerig oplevelse, der giver jer et indtryk af øens vidtrækkende kulturhistorie. Lad dig inspirere af udvalget af festivaler på Fanø her!

Bagom Fannikerdagene

Fannikerdagene blev etableret af ”Rav Sine” i 1953 for at skaffe midler til at vedligeholde mindet om Fanødragten og Fanøs historiske identitet som stolt søfartsby. I mange år har en stor del af formålet med den årlige afholdelse af Fannikerdagene været byforskønnelse. I den ånd har Fannikerdagene medvirket til en registrering af bevaringsværdige huse i Nordby i 60'erne, finansieret en brolægning af Lilleslippe, stået for initiativet til at forskønne havnefronten og meget mere. Foreningen består af mere end 100 frivillige, der er med til at arrangere og udføre festlighederne. Fannikerdagene har i høj grad udviklet sig siden den spæde start. I dag er en del af festivalen bygget op omkring de mange unikke events, der findes i hvert års program. Læs mere her

Feriemuligheder

Last Minute ferietilbud

Forestil dig, at du opdager, at du har ferie til overs og i sidste øjeblik gerne vil booke et sommerhus. Vi har Last Minute ferierabat, så du har mulighed for at spare optil 25%, hvis du tør vente og bestille i sidste øjeblik. Sommerhusene med dette tilbud udlejes i 1, 2 eller 3 uger, så det er bare med at hive fat i familien eller vennerne og sidde klar ved skærmen. Hold øje med vores Last Minute rabatside, når tiden nærmer sig, og se hvilke huse, der kommer på tilbud i de uger, du vil holde ferie. Vores sommerhuse har faciliteter for enhver smag. Alt efter hvornår på året du lægger din ferie, vil du måske ønske at leje et hus med pool eller med sauna og brændeovn. Du har desuden mulighed for at leje et hus med ekstra badeværelse til den store familie eller et dejligt afslappende spabad til de voksne, imens de små leger i haven. Der er masser af muligheder, som du kan læse mere om herunder.

Ferie med børn

Sommerhusferie er en klassiker, når det gælder ferie med børn. Et sommerhus giver trygge rammer til hele familien. Sommerhuset har alt, hvad I som familie har brug for. Børnene kan få deres egne soveværelser eller dele værelser med hinanden. Med en sommerhusferie er man uafhængig af restaurantåbningstider og udbud. Med en sommerhusferie er der sørget for køkken- og spisefaciliteter med plads til alle. Når vejret er godt, så er det med at snøre skoene og tage ud på tur for at opleve alle de børnevenlige aktiviteter, som Fanø har at byde på. Hvis vejret er dårligt, er der mulighed for at hygge indendøre: læse en bog sammen, spille brætspil eller finde de kreative sysler frem.

Strand og hav

Mange nyder at tage børnene med på stranden og her er strandområdet mellem Fanø Bad og Rindby Strand Fanøs bedste sted, når I skal ud og bade. Stranden har her en stor bredde, hvilket gør den ideel til at tage på opdagelse i de fine klitter, der ligger opad stranden, eller ligge og slikke sol inden turen går i bølgerne. Når vinden rigtig tager fat, så skal I sørge for at have husket jeres drager, for stranden er som skabt til drageflyvning, og det kan engagere selv store og små børn. Hvis de meget store børn ikke er til drageflyvning, så er der også mulighed for at spille bubble-fodbold, beachvolley, windsurf, kitesurf, køre blokart og kitebuggy og mange flere aktiviteter. Stranden ved Fanø er helt uden sten og derfor rigtig rar for fødder i alle størrelser, så det er med at komme ud og nyde den, når ferien går til Fanø. Læs om Fanøs strande og få gode råd til, hvad I skal være opmærksom på, når I, som familie, opholder jer ved stranden.

Club Fanø

Hvis I ønsker en aktiv ferie, er Club Fanø et godt valg til familien. Klubben er den største arrangør af aktiviteter på Fanø. I kan for eksempel køre Blokart, der er en optimistjolle på hjul, som I kan suse nedad stranden på. Instruktøren lærer jer, hvordan I betjener den, så er det bare med at se, hvem der kommer først. I har også mulighed for at spille bubble-fodbold, som er fodbold, hvor I er indhyllet i hver jeres oppustelige kæmpe-badebold og derfor kommer til at bumpe ind i hinanden, hvilket kan være rigtigt sjovt. Hvis børnene endnu ikke har en drage til turen på stranden, kan I tage dem med til dragebygning. Børn i alle aldre kan deltage, da de får hjælp til konstruktionen og selv får lov at give dem et personligt præg med flot maling. Der er mange oplevelser at vælge i mellem, og I kan læse mere om hvad Club Fanø har at tilbyde her.

Naturen og naturlegepladsen

Fanø har en smuk natur. Her er masser af naturoplevelser for familien, der elsker at være udendørs. Når det ikke er stranden, der trækker, kan I overveje at tage ud i Fanøs smukke skove. Hvis skoven i sig selv ikke er nok, så ligger der en dejlig skovlegeplads mellem Rindby og Sønderho. Så pak frokosten og tag afsted sammen, så vil I opleve forhindringsbaner og mange forskellige legeredskaber. Der er desuden mulighed for at grille medbragt mad. Luk op for fantasien og giv plads til den fri leg i smukke naturlige omgivelser. Få en god portion frisk luft til jer selv og børnene, så I bliver luftet godt igennem under jeres ferie.

Ferie med hund

Vil du gerne have din hund med på ferie? Det kan vi sagtens klare. Vi har et fint udvalg af sommerhuse, hvor det er i orden at tage menneskets bedste ven med, så den også kan tage del i din ferie. Da øen er så naturrig, giver den rig mulighed for at lufte din hund og tage hunden med omkring, når du, alene eller sammen med din familie, skal på eventyr. Her er strandene, hvor særligt de vand glade hunde kan boltre sig og lege. Der er skovene, naturlegepladsen og hundeskoven, hvor alt foregår på hundens præmisser. Slip hunden løs og lad den rives med af friheden og legen, der nemt opstår i en skov med plads til menneskets bedste ven. Læs mere om mulighederne, når du har hunden med på ferie her

Sommerhusferie på Fanø – klar til booking

Når du har besluttet, hvordan du ønsker din ferie, er det tid til at booke det rigtige sommerhus. Hvis du går ind under Find sommerhus. Så har du mulighed for at søge i alle de tilgængelige sommerhuse, vi har i vores katalog. Du har måske allerede besluttet, hvilket område dit sommerhus skal ligge i, fordi det er tæt på de aktiviteter, som du og din familie foretrækker. Her kan du indtaste adresse eller område, hvorefter du kan se de sommerhuse, der ligger i dit ønskede område. Du kan vælge, hvornår du ankommer, og hvor lang en ferie du planlægger. Vær opmærksom på at skiftedag på vores sommerhuse enten er fredag, lørdag eller søndag. Har du specifikke ønsker til faciliteter, kan du tilvælge pool, brændeovn, ekstra toilet og meget andet. Husk at markere, hvor mange du regner med, at der skal bo i huset, og om du ønsker at medbringe jeres hund. Rigtig god fornøjelse.