Aktiv ferie på Fanø

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Hold en aktiv ferie på Fanø

Ønsker du at holde formen ved lige, mens du nyder det søde ferieliv, eller er du typen, der skal ud at bruge kroppen og se omgivelserne - så tag på en aktiv ferie med vennerne eller familien! Fanø er det helt rigtige sted til en aktiv ferie, for her kan vi byde på en masse aktiviteter, hvor du får rørt dig i den smukke natur.

På Fanø kan I leje cykler og trille øen tynd, klatre i de flotte klitter eller hoppe i jeres vandrestøvler og gå øen tynd. I kan besøge skovlegepladsen, tage på ridetur, surfe, sejle i kajak, besøge legelandet eller udfordre hinanden i golf. Her er der både noget for den glade naturnyder og de helt små gæster, som har brug for at brænde energi af ved sjove aktiviteter eller udflugter.

Lad dig inspirere af de mange muligheder til en aktiv ferie på Danmarks dejligste ø: Fanø!

 

Huse tæt på golf
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Hvis din ferie helst skal opleves på to hjul, så er en cykelferie på Fanø vejen frem. Fanø er med sit flade og varierede landskab den helt perfekte ø, hvis du vil opleve naturen på din cykel. Der er gode cykelstier mellem feriestederne og seværdighederne, og du slipper samtidig for den helt store trafik eller de hårde bakker. Hvis du ikke har mulighed for selv at medbringe familiens cykler, så er det muligt at leje cykler i Nordby og Rindby Strand.

Vælger du at cykle øen rundt, vil du opleve Fanøs skønne og rolige stemning, som helt sikkert får dig i feriehumør. Du vælger helt selv, om du ønsker at nyde naturen på en lille frisk cykeltur eller en heldagstur, for cykelruterne på Fanø giver dig mange forskellige muligheder. Ønsker du eksempelvis at få en omfattende naturoplevelse, hvor du ser hele Fanøs variede landskab, så kan du prøve kræfter med dagsturen på 35 km. En anden populær rute er Panoramaruten, som fører dig forbi øens populære seværdigheder og attraktioner.

Nogle af de spændende attraktioner, som du kan opleve på din cykeltur, er Sønderho Mølle og Fanø Golf Links. Du kan også planlægge din cykelferie ud fra de interessante begivenheder, som finder sted på øen, feks Fannikerdagene eller Dragefestivalen.

Uanset årstid, så er der altid noget at se! Lad dig fortrylle af et snedækket landskab, hvor du kan være den første til at sætte dine fodspor i den knasende sne. Du kan også betragte øens forårsnatur og se både træer, buske og blomster springe ud, og se hvordan øen igen får farve. Samtidig kan du tage en dyb indånding af den friske luft og de dejlige forårsdufte, som får dig til at slappe helt af i kroppen. Dette kan du også opleve om sommeren, mens du om efteråret igen kan opleve naturens rolige og uberørte stemning.

Læs mere om cykelruter og cykelferie på Fanø her.

Hvis du er på ferie med hele familien og har børn med, så er det oplagt at tage dem med til nogle af Fanøs aktive og spændende aktiviteter. Såvel børn som voksne vil helt sikkert nyde en udflugt til skovlegepladsen, hvor der er masser af underholdning og udfordringer, og hvor I samtidig kan få kvalitetstid med familien. Legepladsen byder desuden på et picnicområde, så I kan med fordel medbringe en madpakke hjemmefra og nyde den midt i den skønne natur. 

Club Fanø byder desuden på dragebygninglysstøberi og et kreativt værksted, hvor børnene kan være kreative og få et dejligt minde med hjem fra Fanøferien. Den hjemmelavede drage kan også medbringes til Fanøs internationale dragefestival, som finder sted hvert år i juni.

Læs mere om ferie på Fanø med børn her.

På Fanø ligger Fanø Golf Links, som er Danmarks ældste bane og kåret til den 4. bedste linksbane i Europa. Her får du muligheden for at få gang i kroppen og desuden opleve Fanøs dejlige natur, den friske havluft og det grønne landskab sammen med familien eller vennerne. Golfbanerne ligger nemlig midt i et af de skønneste naturområder i Danmark: Nationalpark Vadehavet, som er omringet af lyng og klitter.

Du kan også besøge minigolfbanen i Rindby og opleve den sjove 18-hullers bane i et eventyrrigt pirattema. Den spændende minigolfbane er et hit blandt voksne og børn - og der er udfordringer for enhver!

Har du allerede prøvet kræfter med de små golfbolde, så har du også mulighed for at fortsætte aktiviteten og udfordre familien med større bolde! Fanø byder nemlig også på fodboldgolf, som er særligt populært blandt børnene. Det tager ca. 1-2 timer at gennemføre banen, som byder på en masse udfordringer og tekniske øvelser.

Huse tæt på golf
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Fanø er et oplagt feriemål for en aktiv ferie med vandsport! Vesterhavets friske vind og livlige bølger giver dig de ideelle betingelser for at dyrke sejlsport eller aktiviteter på vandet.

Hos SUP Fanø er det muligt at prøve kræfter med sporten Stand Up Paddle, hvor du både kan leje udstyr og deltage i kurser. Er du mere til windsurfing, så er der rig mulighed for dette på Fanø, hvor havet er meget tilgængeligt og kendt for sine gode forhold. Her kan du endda køre dit udstyr helt ned til vandet og dermed slippe for at slæbe det over større afstande. Grundet tidevandet ændrer bølgerne jævnligt karakter, hvilket hele tiden giver dig nye spændende udfordringer.

Hvis du er på sommerhusferie i et lækkert sommerhus på Fanø, så kan du være heldig at se sjældne fugleracer eller sæler fra din stue. Gå på opdagelse i dyrelivet ved Vadehavet og tag nogle dejlige ferieminder med hjem. Hvis du gerne vil endnu tættere på sælerne, så kan du overveje at leje en havkajak ved Esbjerg eller tage med på sælsafari og udforske havets beboere helt tæt på.