{{vm.getLabel('Global.Loading')}}
{{getLabel('Filters.Advanced')}}
{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
Vis flere filtre
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Sønderho MølleNår du kommer kørende på landevejen fra Nordby til Sønderho, kan du ikke undgå at se Sønderho Mølle, der troner frem på toppen af en sandbakke. Landevejen er den eneste vej ind til Sønderho, og da møllen er placeret forholdsvis tæt på landevejen, er det ikke til at overse det fantastiske bygningsværk, der i mange år har fungeret som sømærke for sejlende til Fanø. I møllen kan du få en enestående udsigt og indsigt i en gammel historie fra Fanø. Hvis du gerne vil mærke historiens vingesus, så skal du bare placere dig under Sønderho Mølle. Historien bag møllenI 1895 blev gallerihollændermøllen, Sønderho Mølle, opført, men blev dømt til nedrivning. Det forhindrede Fonden Gamle Sønderho dog i 1928, da de købte den gamle mølle møllen. Siden opkøbet af møllen er den blevet renoveret i flere i etaper med tanke for, hvordan møllen oprindeligt stod. Det nuværende udseende på møllen har stået færdigt siden 2003. Oprindeligt er møllen bygget efter en såkaldt 'hollandsk bygningsmåde' og var tiltænkt som kornmølle. Den dag i dag er det igen muligt at købe mel, der er malet i møllen. Dette er kun muligt ved hjælp af sponsorer, der ønskede at se møllen komme tilbage til sin oprindelige funktion, og besøgende kunne købe en pose mel, der er malet, som det blev i gamle dage. BygningsværketSom nævnt er møllen bygget efter gammel hollandsk stil, og er bygget op omkring ottekantet muret underetage og med et skrog og en hat i trækonstruktion. Møllen har ganske enkelt en genial konstruktion, der udviser et imponerende stykke balancekunst - møllen bærer nemlig sin egenvægt, der også sørger for, at møllen står fast i både stille og vildt vejr. Møllens otte højben står nemlig løst på den murede underetage, og hatten - der blandt andet bærer vingerne - hviler på 8 små jernklodser, der glider på et jernskrog i møllens top. Besøg møllenDet er muligt at gå på opdagelse inde i Sønderho Mølle, da døren står åben fra påske til uge 42. Det koster 20 kroner for voksne og 5 kroner for børn at kigge indenfor. Inde i møllen kan I se nogle af de redskaber, som den gamle møller brugte til at male melet med. Fra kværnloftet, der er den øverste etage på møllen, kan man komme ud til galleriet og få en udsigt af de helt smukke. Der er panoramaudsigt fra møllen, og både havet og øen kan nydes fra luften. Der er ingen bemanding på møllen, og der kan derfor betales med MobilePay eller ved at lægge penge i en lille kasse ved indgangen. Alt færdsel inde og ude ved møllen er på eget ansvar. Bo i SønderhoUdover en imponerende mølle har byen Sønderho en masse andet at byde på. Med sin beliggenhed på Fanøs sydspids, godt skærmet for vind og vejr af klitter og grønne diger, er Sønderho en fantastisk by at besøge og opholde sig i. Byen har omkring 340 indbyggere fordelt på 300 huse, og man mærker også den hyggelige atmosfære, når man bevæger sig rundt i den, og passerer op til flere af de historiske og ikoniske Fanøhuse. Gaderne er små og kringlede, og om hvert et hjørne venter en ny historisk reference, der fortæller om den årelange historie, der findes i byen. Det er ikke for sjovt, at byen i 2011 blev kåret som Danmarks smukkeste landsby, da den er omringet af grønne områder og smukke naturområder, der komplimenterer den krogede by med de mange stråtækte huse rigtig godt. Hvis I er kulturelt interesserede, så finder I Fanøs Kunstmuseum beliggende i Sønderho. På museet finder I kunst fra mange forskellige kunstnere, men fælles for værkerne er deres tilknytning til Fanø. Det kan være et motiv fra Fanø - for eksempel et naturlandskab fra 1800-tallet eller et værk malet af en kunstner med dybe rødder i øen. På museet får du et anderledes indblik i Fanø igennem årene - nemlig set igennem et kunstnerisk, historisk og kreativt udgangspunkt. Det er klart et besøg værd. Vi udlejer flere forskellige huse i og omkring byen, som I kan nyde en skøn ferie i historiske rammer tæt ved vandet! Se alle de skønne feriehuse i Sønderho lige her!
|