Book et sommerhus til vinterferien på Fanø

 

Vinterferier er nærmest per automatik lig med hygge. Når man samles med dem, man holder af i sommerhuset i vinterferien, kan man skrue op for hyggen og få et velfortjent afbræk fra en hektisk hverdag. Det er der i den grad mulighed for i vores sommerhuse på Fanø. Og selvom vejret kan være en udfordring i de normalt ret så kolde måneder i starten af året, så er der rig mulighed for at give sig i kast med oplevelser i alle afskygninger, når du besøger Fanø i vinterferien. Her finder I aktiviteter, både til når vejret er godt, og når den danske vinter er koldest. Uanset hvad, så er Fanø garantien for, at I får en ferie fyldt med minder.

Sommerhus og hygge hænger sammen

Når vi danskere snakker med mennesker fra andre lande, så har vi altid én helt unik ting at fremhæve; hygge. Hygge findes ikke på samme måde på andre sprog, og det er noget, som vi har helt for os selv. Men hvordan kan man forklare, hvad det er? Det kan umiddelbart synes svært, men her kommer vi jer til undsætning. Et sommerhus på Fanø i vinterferien hænger nemlig uløseligt sammen med hygge. Tænd op i brændeovnen, tag uldsokkerne på og find brætspillene frem! En ferie på Fanø, hvor I burer jer inde i jeres lille hule, er noget af det mest hyggelige, vi kan komme på. Er vejret dårligt udenfor, så kommer I helt automatisk til at rykke tættere sammen i stuen, og I får den kvalitetstid, som en ellers travl hverdag ikke giver jer mulighed for. Hvor på Fanø skal dit feriehus ligge? Se alle huse med brændeovn

 

Lær Fanø at kende

Nordby - her lægger færgen til, og det er her du finder de fleste indkøbsmuligheder

Fanø Bad - et sommerhusområde med en flot strand kun få km fra Nordby

Rindby - endnu et sommerhusområde - måske med Danmarks bedste strand

Sønderho - kåret til Danmarks smukkeste landsby

Hyggelige feriehuse

Inspiration til Fanø i vinterferien

En lang række af de aktiviteter, som er at finde på Fanø, kan man med fordel udforske i vinterferien. Uanset hvornår på året I besøger Fanø, er der dejlige oplevelser for dig og hele familien. Naturen er tilgængelig hele året og er på Fanø ganske særlig med et klit- og hedelandskab beliggende mellem Vadehavet og Vesterhavet.

Fanøs brede sandstrande, klitter og tidevandet

Først og fremmest kan det anbefales at vandre langs Fanøs 15 km lange, brede sandstrande. Her vil man nemlig samtidig kunne opleve det interessante naturfænomen, Fanø er så kendt for, hvor tidevandet hele tiden er med til at ændre havet og bølgernes karakter. Her kan I også finde en helt unik souvenir, for når stormene rigtigt har hærget øen, er der stor chance for at gøre nogle gode ravfund.

Vil I i højere op fra havets overflade, så kan I bestige Fanøs bjerge, som er opbygget gennem mange hundrede år. Fanøs bjerge er i virkeligheden klitter, og de ældste af slagsen findes på øens østkyst, hvortil de er vandret i 1500 og 1600-årene under den Lille Istid. Øens højeste punkt er Pælebjerg, men bestig også gerne Kikkebjerg, Klingebjerg, Annedalsbjerg og Mosedalsbjerg. Fanø – og Danmark i det hele taget – er jo som bekendt kendetegnet ved et meget fladt landskab, så det er bestemt værd at gribe muligheden for at bevæge sig op i de lidt højere luftlag og nyde den flotte udsigt. Skulle det ske er være rigtig vinter i jeres vinterferie, og er der faldet er tykt lag sne, så er klitterne også perfekte at besøge, hvis I har pakket kælken til jeres ferie. Her kan I opleve suset i maven, når I flyver ned af de høje bjerge med en spænding, som kun de færreste rutsjebaner kan hamle op med.

Strandene rundt om Fanø er ikke kun tillokkende for de naturglade feriegæster, men også de historieinteresserede kan her få en oplevelse. Fanø har, ligesom resten af Danmarks vestkyst, nemlig også en del bunkers, som ligger rundt omkring på øen. Især på den nordlige del af øen er der flere interessante bunkers, som man kan komme ind i. En rigtig spændende oplevelse for de modige.

Kultur tur-retur

Årstiden for vinterferien er altid garant for, at I aldrig ved, hvordan vejret med sikkerhed er. Solen kan skinne den ene dag, mens regnen kan piske mod ruden den næste. Det kan virke tillokkende at planlægge en masse ture ud i Fanøs smukke natur, men grundet vejrudsigtens uforudsigelighed kan det alligevel være godt at have en plan B. Heldigvis byder Fanø jer gerne indenfor til en række af forskellige kulturelle oplevelser. Et oplagt bud er, at I dykker ned i Fanøs stolte historie som søfarts-ø. På Fanøs Skibsfarts- og Dragtsamling bliver I nemlig taget i hånden på en tidsrejse ned gennem Fanøs fortid. Oplev de gamle folkedragter og bliv klogere på Fanøs sejlskibshistorie.

Er I nysgerrige på kunsten, så har den også mange historier om øen, som den gerne vil fortælle jer. Det sker i Sønderho, hvor I finder Fanø Kunstmuseum. Museet huser en større samling af kunst, der alt sammen har en relation til Fanø. Malerierne er kommet til live på øen, eller kunstnerne kommer herfra.

Trænger I til at danse, grine og/eller føle jer fri? Så kan I godt finde adressen frem til Realen. På Realen finder I nemlig alt det, som man kan betegne som anti-hverdag. Her er der plads til at lege, og I er inviteret med. Realen tilbyder et bredt udvalg af kulturarrangementer, der både dækker koncerter, comedy og fællessang. Find det arrangement, der passer til jer, og book jeres billet med det samme.

Vinterferie på Fanø

Tag hunden med på ferie

En sommerhusferie adskiller sig fra mange andre ferietyper ved, at I ikke behøver at lade hunden passe andetsteds. Her kan I roligt pakke både godbidder og hundesnor, for på Fanø har vi en lang række af huse, hvor der er plads til hele familien; også den firbenede del. Hele øen er næsten designet til hundefamilier, da der er en lang række af naturmuligheder, hvor I kan lufte både hunden og jer selv. Er det en rigtig vandhund, så er de brede sandstrande oplagte, eller vil I hellere ind under trækronerne, så skal I måske besøge hundeskoven? 

Sommerhus til jeres behov

På Fanø har vi et bredt udvalg af sommerhuse, der passer til mange forskellige typer af ferier. Vi har sommerhuse, hvor I kan rykke tæt sammen, store sommerhuse, hvor I kan være hele familien og luksus sommerhuse, hvor I kan hoppe på hovedet i poolen eller rense ud i saunaen. Hvilket sommerhus I vælger, kan have stor betydning for, hvilken ferie I får, kun en ting går igen og det er, at den bliver god.

Sommerhuse på Fanø

Mere inspiration til din vinterferie på Fanø

Find her flere eksempler på seværdigheder på Fanø I bør tage et kig på, når I kommer til øen.

Skru op for hyggen. Tag familien med i sommerhus i vinterferien. I vores brede udvalg af sommerhuse på Fanø vil I helt sikkert kunne finde et feriehus, der passer til lige netop jeres behov.

Aktiviteter på Fanø om vinteren