Her kan hele familien samles om at tilberede den helt perfekte påskefrokost med alt, hvad dertil hører i form af traditionelle påskeretter og snaps.
Det perfekte sommerhus for dig og din familie er måske et af vores store sommerhuse med plads til bedsteforældre, børn og børnebørn. Måske skal familien forkæles med et sommerhus med pool eller måske et med spa, sauna eller aktivitetsrum. Skal du have familiens firbenede ven med på påskeferie, så er der også dejlige huse at finde, som tillader husdyr. Læs mere om ferie med hund.
Skal dit påskehus ligge med udsigt over strand og vand eller hvad med et lille byhus i den dejlige landsby Sønderho? Danibo har sommerhuse fordelt over hele øen, både store og små og i mange forskellige prisklasser. Læs mere om Fanø.
Der er som regel stor efterspørgsel på at leje sommerhus i påsken, så vi anbefaler, at I i god tid prøver at finde det sommerhus på Fanø, som I kunne tænke jer at bo i i løbet af påskedagene.
Når I ikke lige har travlt med at forberede påskefrokosten, kan I jo med fordel gå en dejlig lang tur langs de brede strande på Fanø og lade op til det store måltid.
En hyggelig påskeaktivitet er selvfølgelig at puste og male æg. Eller hvad med en påskeægs-skattejagt?
Der er en masse forskellige aktiviteter, som er oplagte at udforske, når man holder ferie med børn på Fanø. På Fanø er der eksempelvis et hav af gode legepladser til de små. Et godt eksempel er Fanø Skovlegeplads, der – som navnet antyder – ligger i naturskønne omgivelser midt i Fanø Klitplantage. Her kan ungerne hurtigt få brændt en masse krudt af på forhindringsbaner, legeredskaber og i eventyrskoven. Pak en påskefrokostkurv, og tag hele familien med på udflugt. Måske støder I også på påskeharen!
Fanø er dog langt fra kun begunstiget med oplevelser for de små. For både de små og de store anbefaler vi, at I oplever en vadevandring med sælsafari. Der er rigtig gode muligheder for at opleve sæler på Fanø, og helt specifikt er det ved Galgerevet i Nationalpark Vadehavet ofte muligt at spotte både gråsælen og den spættede sæl.
Det er en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, som man bestemt ikke må snyde sig selv for, når man besøger Fanø i påskeferien.
På grund af corona-restriktioner er restauranter og cafeer ikke åbne. Det er dog muligt at bestille takeaway fra en lang række af øens spisesteder.
Her finder du en liste med takeaway-muligheder på øen.
Øens butikker er nu igen åbne.
Disse aktiviteter gennemføres med op til 5 personer per aktivitet:
På grund af corona-restriktioner er Fanøs museer lukkede.