Det at dele en oplevelse med andre har det med at gøre den oplevelse mere værd. At dele oplevelser med sine børn er næsten det mest fantastiske. Hvor skønt det end er at rejse med sine små arvinger, er det også noget, der kan tære noget på kræfterne. Vi har her samlet en lille guide til, hvordan I på bedste vis får underholdt børnene og drukket kaffe – og på samme tid får den mest optimale ferieoplevelse.
Det er muligt at holde ferie med børn på mange forskellige måde på Fanø. I kan tage på feriecenter med børn, I kan holde en aktiv ferie, I kan leje et sommerhus med pool, I kan holde en badeferie eller bare dase ved et dejligt sommerhus. Der er et hav af muligheder for at holde ferie med børn i Danmark, især når turen går til Danmarks dejligste ø: Fanø.
Hvis I er interesserede i at holde en aktiv ferie, er der rig mulighed for det på Fanø. I kan leje cykler og cykle øen tynd, I kan medbringe vandrestøvlerne og klatre i klitterne og det smukke ølandskab, I kan ride langs strandene eller I kan dyrke en lang række af forskellig vandsport. Mulighederne er mange, og der er noget for alle aldersgrupper.
For de mindste er der et hav af gode legepladser, fx Fanø Skovlegeplads, der gør oplevelsen til noget helt særligt.