Er du sommerhusejer gennem Danibo, får du del i en lang række services. Vi nævner nogle af dem herunder:TRAILERLån en DANIBO trailer - GRATIS Vi råder over 2 lukkede trailere (se foto herover) og flere åbne trailere. Sådan låner du en trailer (kun for Danibos sommerhusejere) Tag kontakt til Danibos kontor for at låne en af Danibos trailere. VÆRKSTEDAdgang til fuldt udstyret værksted 24/7 - GRATIS Sådan får du adgang til værkstedet Værkstedet har en digital lås, så du som husejer kan få adgang 24/7 via en kode. Alle husejere får tilsendt den digitale kode til værkstedet samt adressen. Det er en sidegade til Danibos kontor. VASKERIVi hjælper dig med vask af puder, rullemadrasser, gardiner m.m. fra dit sommerhus. Danibo har gennem de sidste 20 år kunnet tilbyde sine husejere vask gennem eget vaskeri til ca. 1/3 af prisen sammenlignet med øvrige professionelle vaskerier. I dag servicerer vi omkring 4200 sengepladser. Vaskeriet er udstyret med 3 store Miele vaskemaskiner og 3 store Miele tørretumblere. Herudover har Danibo et møntvaskeri, som ligger ved siden af kontoret. Sådan foregår det Til sæsonstart sørger du som ejer for den store hovedrengøring og i den forbindelse skal alt dynetøj og rullemadrasser være nyvaskede, fri af pletter til sæsonen. I forbindelse med en hovedrengøring af huset er du velkommen til at medbringe alle dyner, puder, rullemadrasser osv. til vores vaskeri, så sørger vi for, at det bliver vasket, tørret og leveret til huset igen. Eksempel på priser
Bemærk! Priserne er vejledende SHOWROOMKøb nye senge, dyner, puder m.m. hos Danibo Pudecover inkl. gratis vask - kr. 75
Sådan får du adgang til showroomet Showroomet har en digital lås, så du som husejer kan få adgang 24/7 via en kode. Alle husejere får tilsendt den digitale kode til showroomet samt adressen. Det er en sidegade til Danibos kontor. Eksempel på priser
Bemærk! Priserne er vejledende SLUTRENGØRINGEfter hver udlejning sørger Danibo for at huset står rent til de næste lejere Hvis du er interesseret i selv at foretage slutrengøring af dit hus, kan du kontakte Danibo. Du vil naturligvis blive afregnet for dit arbejde. HOVEDRENGØRINGTil sæsonstart sørger du som ejer for den store hovedrengøring og i den forbindelse skal alt dynetøj og rullemadrasser være nyvaskede, fri af pletter til sæsonen. Vi anbefaler en hovedrengøring i sommerhuset ca. 2 gange om året. I foråret og om efteråret. Har du ikke selv mulighed for at foretage en hovedrengøring, har du mulighed for at uddelegere denne til Danibo. Kontakt Danibo for at høre om priser og for at bestille en hovedrengøring. VINDUESPUDSNINGSlutrengøringen i husene inkluderer en vinduespudsning udvendig. Danibo sørger herfor. For vinduer der sidder højere end normal grundniveau-højde, er det muligt at bestille en pudsning af disse vinduer også. Dette kan også bestilles sammen med en hovedrengøring af huset. Danibo råder over en specieltfremstillet vinduespudserbil, som kan vaske vinduer i op til ca. 7 meters højde. Kan desuden vaske vinduesrammer. POOLSERVICEHar du sommerhus med pool eller standvandsspa (stor spa som gæsten ikke selv kan fylde med vand), så tilbyder Danibo en ugentlig pool/spa-service, som inkluderer rens og vandkontrol. Læs mere omkring pool/spa-service her. MINDRE REPARATIONER & BETJENINGSVEJLEDNINGFor at gøre ferieopholdet så gnidningsløst for gæsten foretager Danibo mindre reparationer i sommerhusene. Vi skruer den løse knage på badeværelset fast, udskifter et udtjent bruserhoved og skifter elpærer og batterier. Bare nogle af de mange services, som vi udfører. Som sommerhusejer bliver du derfor ikke tilkaldt hver gang, der opstår en mindre reparation eller når gæsten skal have hjælp til betjening af induktionskogepladen eller internettet. Sørg dog som husejer altid for, at Danibo er bekendt med koden til internettet, som vi oplyser til gæsten ved ankomst. Opdater også husmappen med praktiske oplysninger om lige netop dit hus. Det kan være brugsanvisning til forskellige apparater i huset. Læs mere om husmappen herunder. HUSMAPPE
Danibo har sammensat en husmappe med generelle anvisninger og råd, som er blevet bragt ud i alle feriehuse og -lejligheder. Gør husmappen endnu bedre Som husejer bør du i mappen indsætte praktiske oplysninger om lige netop dit hus. FOTOGRAFERINGVi tager professionelle fotos af dit sommerhus, så det præsenteres bedst muligt. Sommerhuset bliver herefter præsenteret på www.danibo.dk Har du renoveret huset, malet inde eller ude, skiftet møblerne i stuen, skiftet køjesengene ud med enkeltsenge eller andre forandringer - så tag kontakt til vores kontor. Vores fotograf vil herefter planlægge et besøg til dit sommerhus så nye fotos kan tages. Websiden bliver herefter opdateret med de nye fotos, så gæsterne kan blive præsenteret for aktuelle fotos på www.danibo.dk NØGLEVÆRKSTEDHar du brug for ekstra nøgler til sommerhuset, så har du mulighed for at få lavet kopier af din nøgle hos Danibo. Dog ikke systemnøgler.
Flere tips til digInventarliste Hvad skal sommerhuset indeholde |
||||||||||||||||||