Store sommerhuse

Rejs hele familien på ferie i et stort sommerhus

Måske planlægger du at holde din runde fødselsdag, eller måske har I planlagt at tage flere generation afsted på ferie i år - det kan I i vores store sommerhuse!


Måske er det i år, at du skal invitere hele familien, fordelt på generationer, på den ferie, som I har talt om så længe. Det kan være at årsagen er en rund fødselsdage, eller måske vil du bare gerne forkæle børn og børnebørn med en tur til den skønne ø Fanø. 

Uanset grunden til at tage afsted, så har I hos os mulighed for at booke et sommerhus, der kan rumme op til 12 personer, og som derfor kan give jer mulighed for at bo tæt sammen, og ikke spredt ud på flere sommerhuse. Der er mange fordele og muligheder ved at booke et stort sommerhus, og du kan læse om nogle af dem herunder. 


Ferie i et stort sommerhus

Der er ingen tvivl om, at tage på ferie i stor grad handler om at dele nogle gode oplevelser med dem, man holder af. Det kan være alt fra den eneste ene, en ven eller veninde, søskende eller måske hele familien inklusiv børn, børnebørn og bedsteforældre. Vi kan klare sommerhuse til alle konstellationerne, da vi udlejer sommerhuse, der kan rumme op til 12 personer - et af dem tillader oven i købet, at I medbringer hunden. Så kan I samle familien og være sammen om nogle gode timer på den skønne ferieø Fanø. Et stort sommerhus giver mulighed for at være tæt sammen på ferien, men giver samtidig mulighed for, at I kan trække jer tilbage i en stille krog og læse en god bog, hvis I har brug for en pause fra alle menneskene. Udover at være en slaraffenland af plads til store som små, så er husene udstyret med gode udefaciliteter, der kan tælle både en gammel, charmerende frugthave og skønne terrasseforhold. Det indbyder til, at mange af de vågne timer bliver tilbragt udenfor, uanset om kalenderen skriver sommer, efterår, vinter eller forår. Når I rejser mange sammen, kan udfordringen blive at finde noget, der kan underholde alle på turen. Heldigvis er Fanø godt velsignet med spændende aktiviteter, som taler til alle aldre. De største attraktioner er naturen og de enestående oplevelser, som I kan få her - gå på opdagelse i Vadehavet, se sæler, flyve med drager på de lange, hvide sandstrande eller cykle rundt på øen og se den alsidige natur. I finder også museer og andre kulturelle oplevelser, som kan give jer en forståelse for og et indblik ind i livet på Fanø både i fortiden og i nutiden. Det er kun jeres egen fantasi, der sætter grænser for, hvad I skal opleve på den store familietur.

Store sommerhuse med pool

Hvis det alligevel kan være svært at enes om, hvilke aktiviteter der skal på programmet i dagene for ferien, så tilbyder vi huse med plads til 8-10 personer, hvor I finder egen pool i huset. Et sådan sommerhus åbner for nogle helt andre muligheder for at more sig og aktivere alle mand. En pool kan indeholde timevis af underholdning og leg, og når det ligger i samme hus, som I bor, så kan den bruges, når det passer jer, og så meget som det passer jer. I skal ikke pakke jeres ting og drage afsted men blot hoppe i badetøjet og træde ned i poolen lige ved siden af, hvor I sover og spiser. Dermed kan de voksne underholde mens maden bliver lavet, mens solen er for varm i middagstimerne eller hvis vejret viser sig fra sin dårligste side, og det ikke er en mulighed at søsætte badedyret i Vesterhavet. Det kan være, at I er en nogle voksne, der har spist og drukket lidt for godt i ugen på jeres ferie og gerne vil holde formen i live - så er det også en mulighed at få nogle kilometer i ben og arme i poolen, og komme hjem uden for meget feriesul på kroppen. For mange hænger ferie sammen med, at kunne komme ud at bade, og derfor er vi også glade for vores mange smukke strande, og det er da også dem, de fleste kommer for at besøge. Et sommerhus med pool giver bare en ekstra luksusoplevelse, og gør det måske også nemmere for familier med små børn at efterleve den længsel, der er for at hoppe i det våde element og øve sig på sine kolbøtter eller træne til det næste skolestævne i svømning.

Se vores huse med pool lige her!

Stort sommerhus til fest

Moster Åses 70-års fødselsdag eller Emils 10-års fødselsdag - uanset anledning, så kan det være en udfordring af finde plads til alle gæster derhjemme, og især at finde plads til at alle kan overnatte. Det kan være, at jeres familie er spredt over et stort geografisk område, og at en eftermiddag derfor ikke er længe nok til at nå at ses og catche op på alt det, der er sket for jer alle sammen. Så kunne løsningen være at booke et stort sommerhus, hvor samtlige gæster har mulighed for at overnatte, og derfor ikke skal tidligt hjem eller vække børn midt om natten. I kan være sammen en helt uge, så ingen skal stresse over, at nå at tale med alle, og der kan være fokus på at have kvalitetstid med hinanden og fejre fødselaren på behørig vis. Der er flere stedet på Fanø, hvor I kan købe lækre råvarer eller bestille færdiglavet mad - det kommer an på, hvor meget tid I gerne vil bruge i de veludstyrede køkkener eller måske hellere vil bruge i solen sammen med jeres gæster. Der er alle muligheder for at holde en skøn fest for de nærmeste og samtidig tilbringe en masse tid sammen i naturen og i tæt selskab med hinanden. 

Se hvad slagteren på Fanø kan byde på af kød og mad ud af huset!

Flotte, store sommerhuse

Aktiv ferie ved havet

Det er oplagt at bruge ferien på at være aktive i hinandens selskab, når man rejser mange sammen. Der er utroligt mange muligheder for at komme rundt på øen enten ved hjælp af vandrestøvlerne, cyklen eller måske endda på hesteryg. Fanø er kendt for sin utroligt smukke natur, og der er gode optegnede ruter, der giver mulighed for nemt at finde en vej rundt på øen, så I får set mest muligt. Det kan være, der er nogle i selskabet, der er mest til aktiviteter med meget fart, hvor andre måske foretrækker den mere rolige form for transport rundt. Derfor er det skønt at have en fælles base i sommerhuset, hvor alle samles hver dag, spiser frokost og fortæller om, hvad de har oplevet inden de kører/vandrer videre. Om aftenen kan I gøre det til en fælles aktivitet at lave mad sammen og dele jeres gode oplevelser med hinanden og planlægge dagen efter. Øen er ikke så stor, at det ikke er muligt at komme tilbage til udgangspunktet hver dag, og det giver en hyggelig og social atmosfære i sommerhuset, at I ved, at I mødes ved basen hver dag. Det er også en mulighed at være aktive sammen ved det store hav, hvor vandsport er i højsædet. Det kan være windsurfing hvis forholdene er til det eller måske stand-up.paddle, hvis I møder et roligt hav. Det er vigtigt, at der er nogle med, som har forstand på vandsport, og at I starter stille og roligt ud, hvis ikke I har erfaring med det. Mens nogle prøver kræfter med vandsporten, så kan de andre sætte en drage i luften, og se den svæve højt på himlen. En god aktivitet er at sætte sig sammen ved bordet hjemme i sommerhuset og selv bygge dragen - så kan I kæmpe om, hvem der laver den flotteste og bedst flyvende drage. 

Firmaarrangementer

Nogle firmaer vælger at booke et stort sommerhus til deres medarbejder som en base for en god 'ryste-sammen-tur'. Her kan I finde på gode og sjove aktiviteter, der kan bringe jer tættere på hinanden og skabe gode arbejdsmæssige forhold. Det kan også bringe jer tættere og give en form for fællesskabsfølelse, hvis I deler nogle gode oplevelser sammen, som I kan tale om på kontoret, når I kommer tilbage fra ferien. I de store sommerhuse kan I være tæt på hinanden og blandt andet lave mad og spise sammen, men der er også plads til at trække sig tilbage, arbejde lidt eller tale med familien derhjemme i ro og mag. Vi vil anbefale jer at gå på opdagelse i vores store sommerhuse og overveje at booke et til jeres næste firmatur. Naturen er fuld af gode muligheder for at lave hyggelige og aktive ting sammen, som kan bringe jer tættere og dermed skabe en bedre dynamik i arbejdssituationer. 

Aktiv ferie