Efterårsferie i sommerhus

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Den perfekte efterårsdestination

Naturens farver er skiftet til varmere nuancer, og dyrelivet er ved at forberede sig til vinterens indtog. Efteråret er kommet, og det betyder også, at det er tid til efterårsferien i uge 42.

På Fanø står vi klar til at byde dig velkommen i et af vores mange smukke og karismatiske sommerhuse, der alle ligger i fantastisk natur. Der er plads til det lille selskab, det store familie, børnefamilien og sågar til familiens bedste, pelsede ven, hunden. Uanset hvilken form for ferie I drømmer om, så kan I være sikre på, at Fanø danner de bedste rammer for en ferie, der indbyder til hygge, gåture i naturen og skønt samvær på vores fantastiske ø i Vadehavet. 

Efterårsferie i Danmark kan byde på mange forskellige vejrforhold, og derfor er det rart med en masse forskellige aktiviteter, så du har inspiration til aktivering af dig selv og dine børn uanset, hvordan vejrguderne beslutter, at efterårsvejret skal udforme sig. Fanø er et sandt skatkammer, ikke mindst med sin beundringsværdige natur der kan tage pusten fra de fleste.

Herunder kan du læse om flere aktiviteter, der er oplagte til efterårets køligere temperaturer, og som taler til både store og små i familien.

Sommerhuse i efterårsferien på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Aktiviteter i efterårsferien

Efterårsferien er som regel fyldt med skønne aktiviteter for børn og barnlige sjæle - og Fanø er ingen undtagelse. En efterårsferie på Fanø er for store som små i familien, da øens alsidighed og størrelse giver mulighed for, at alle sagtens kan nå at prøve de aktiviteter, som deres feriehjerter brænder for. Efteråret strækker sig lige fra de første blade begynder at tage en gullig farve, til det sidste mørkerøde blad forlader grenene og vinteren for alvor sætter ind.

Og selvom det er dejligt med ø- og strandferie, når solen skinner og varmer sandet, så er det på en helt anden måde dejligt at begive sig ned til stranden, når bølgerne står højt og efterårsvinden bider i kinderne. 

Vi har samlet lidt inspiration til jeres efterårsferie på Fanø, og kan I ikke komme afsted i uge 42, så fortvivl ej - der er masser at lave i ugerne omkring også!

Find rav på Fanø

Chancerne for at finde rav er særligt gode på Fanøs store flade strande, og da det bedste tidspunkt at finde rav på er efter en storm, så er efteråret et rigtig godt tidspunkt at tage på ravjagt på Fanø. Desuden flyder ravet bedst i koldt vand, hvilket er endnu en indikation på, at efteråret og vinteren er ideelt for ravjagt. Det kræver nogle helt specielle vind- og vejrforhold for at få de bedste forudsætninger for en succesfuld jagt efter rav, og på Fanø er den optimale vindretning fra sydvest - vent til efter stormen, da vandet først skal trække sig tilbage, for at du kan se, hvad det har haft med dig. Et tip er at holde øje med mågerne på stranden, da de ofte vil flokkes om lækkert opskyld som muslinger, fisk og forhåbentlig også rav. Så hvis mågerne flokkes omkring vandkanten, så er det et tegn på, at der er kommet et stort opskyl fra havet, som måske indeholder rav til den heldige ravjæger.

Læs mere om havets guld - rav - lige her!

Aktiviteter ved stranden

En efterårsferie på Fanø kalder næsten på vandsport og aktiviteter på stranden. Prøv for eksempel kræfter med blokarts ved Rindby strand. Fanø Blokart er Fanøs største arrangør af blokart aktiviteter, og de har åben fra 1. april til 1. november afhængigt af vejret. Det er nu sjovest at køre i blokarts, når der er en smule vind, så det er en helt perfekt aktivitet til efterårsferien. Du kan også give dig i kast med andre aktiviteter i det våde element eller bare på stranden. Efteråret er i særdeleshed godt til drageopsætning og -flyvning, da strandene er mindre befolkede og vinden er på din side. I kan gå lange ture på stranden, mens hunden boltrer sig i bølgerne, eller er i vilde med fart og spænding, så kan windsurfing måske være jeres foretrukne aktivitet. Uanset så er efteråret den helt ideelle sæson for mange strandaktiviteter - selv til vandhundene der godt kan lide det koldere vand. 

Cykel- og vandreture

Når temperaturerne falder en smule, bliver det for mange mere behageligt at tage på vandreture og længere cykelture. Brug efterårsferien på at udforske Fanøs smukke landskaber og nyd oktobervejret, der ofte viser sig fra sin gode side med fuld sol, som giver et smukt spil i de brændte efterårsfarver. Bare tanken giver os lyst til at snøre vandreskoene og tage på vandring i efterårsferien. Du kan komme rundt på hele øen med din cykel, og der er optegnede ruter, der giver dig de bedste forudsætninger for en formidabel tur på cyklen rundt på vores dejlige ø, Fanø. Er du mere til at have fødderne på jorden, så kan du spænde vandrestøvlerne på og nemt komme rundt på øen. Du kan læse mere om aktiv ferie her, og allerede nu begynde at planlægge din aktive ferie på Fanø i efteråret! 

Du kan læse meget mere om cykelferie og cykelruter lige her.

Golfferie i efteråret

Mangler de voksne i familien nogle idéer til efterårsferien, så kan I tage på golfferie på Fanø. Fanø har Danmarks ældste golfbane, Fanø Golf Links. Golfbanen ligger midt i naturen, og giver dig en oplevelse af at dyrke den ædle sport samtidig med, at du befinder dig i den rå fanøske natur omgivet af sand, marehalm og en skøn udsigt.

Du kan finde alt information om golf på Fanø lige her

Overnatning på Fanø i efterårsferien

Store sommerhuse

Der er ikke noget så godt som et afbræk fra hverdagen i den lange periode mellem sommerferien og juleferien. Vi har et stort udvalgt af sommerhuse, så der er noget til en hver smag. Lej for eksempel et stort sommerhus, hvor hele familien kan nyde nogle dejlige timer sammen enten indenfor i varmen eller på en skøn efterårsdag i den fantastiske natur, som Fanø byder på. 

Sommerhus med pool

Midt i oktober, hvor skovene har skiftet til brændte nuancer, og temperaturen er dalet en smule, er et rigtig godt tidspunkt at få lidt hygge og selvforkælelse ind i kalenderen. Lej et sommerhus i efterårsferien med pool eller brændeovn (eller endda begge dele, hvis du er heldig) og se frem til en skøn tiltrængt efterårsferie med børn eller andre dejlige mennesker, som du har kær.

Spisesteder på Fanø i efterårsferien

Tag på restaurant i efterårsferien på Fanø og nyd de lokale efterårsråvarer tilberedt på fineste vis. Den enestående natur på og omkring Fanø giver nogle gode forudsætninger for at dyrke råvarer af høj kvalitet, og det er restauranterne på Fanø heldigvis enige i. Derfor vil du ofte få serveret lækre lokale øl og delikate menuer skabt med udgangspunkt i lokale råvarer.

Vi har samlet en liste over spisesteder på Fanø, som I kan besøge, når I holder efterårsferie på Fanø.

Butikker på Fanø

Få overblikket over alle Fanøs shopping- og indkøbsmuligheder, fif til genbrugsjagten og ikke mindst adressen på nogle af øens skønne delikatesser og unikke brugskunst butikker.

Se listen her.

Sommerhuse i efterårsferien på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}