Et hyggeligt, dejligt og velindrettet sommerhus, lige op til naturskønt klitfredet område, med få meter til sydstranden. Store terrasser til tre sider med havemøbler og sandkasse. Indendørs er der et velassorteret køkken med bl.a. mikroovn og opvaskemaskine – god spiseplads og stor stue med brændeovn og lækkert sofaarrangement. På badeværelset er der gulvvarme og vaskemaskine. Derudover er der kabel TV, DVD, radio, cd-afspiller og gratis wi-fi. Varmepumpe. Et rigtigt sommerhus – en fantastisk lille plet, der emmer af ferie og ro og med den smukkeste beliggenhed i naturen, tæt ved vandet.