Rindby

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Ferie i Rindby

Rindby er beliggende på det smalleste sted på Fanø, og feriestemningen summer hele året blandt andet på grund af de mange charmerende sommerhuse og den mere end 15 kilometer lange strand. Siden feriehusbebyggelsen begyndte i 1950'erne, er mange huse kommet til, og det er til stor glæde for nutidens feriegæster, der med glæde holder lange ferier i det skønne område. Der er direkte nedkørsel til den fantastiske, brede sandstrand, og om sommeren har Tryg Fonden sørget for bemandede livreddertårne til at passe på de mange gæster. Udover den øgede sikkerhed, så er stranden utrolig børnevenlig, da der ofte er lavvande om sommeren. Stranden er dog attraktiv for alle, ligegyldigt om man er til aktiv ferie eller til ren afslapning. Her er plads til windsurfere, drageflyvere, boldspillere, ryttere, cyklister, badegæster, ravsamlere, sandslottebyggere og mange flere. Syd for feriehusområdet Rindby strækker sig et fantastisk og varieret naturareal, hvor der venter mange timers oplevelser for naturelskere og alle dem, der elsker en aktiv ferie fuld af sjove oplevelser og spænding. På stranden kører også øens eneste busrute ned og sætter passagerer af og samler dem op efter en skøn dag ved vandet. 

Ud over sommerhusene, præges området omkring Rindby også af familievenlige campingpladser og hyggelige spisesteder, og ønsker I at komme til Nordby eller Sønderho og udforske de hyggelige byer, så er der ikke andet end henholdsvis 5 og 10 minutter. Hvis I gerne vil opleve et andet ferieområde med et historisk vingesus, så skal I tage et smut til Fanø Bad, hvor blandt andet Fanø Golf Links ligger. 

Sommerhuse i Rindby
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

 

Stråtækt idyl og havudsigt

Når vi siger, at Rindby er et vaskeægte ferieområde, så mener vi det. Hvad enten din feriestemning bliver tændt af en bred, hvid sandstrand, af huse med græs eller strå på taget eller af at vågne til den smukkeste havudsigt om morgenen, så kan du finde det i Rindby. Området har et ekstraordinært stort udvalg af sommerhuse, der hver især byder på en helt særlig oplevelse enten igennem beliggenheden eller de små detaljer i huset. Uanset hvilket hus I ender med at booke, så kan vi dog love jer for, at det stiller de bedste rammer til rådighed for en fantastisk ferie med ferieminder for livet. Gå på opdagelse i de mange huse vi udbyder længere oppe på siden, og begynd allerede nu at drømme jer væk mod middage på terrassen og lange gåture på stranden i solnedgangen. 

Dragefestival i Rindby

Dragefestivalen er en af de største og mest besøgte begivenheder på Fanø. Internationale drageflyvere kommer hvert år i juli måned strømmende til stranden ved Rindby for enten at observere de mange farvestrålende drager eller selv sætte deres egen drage i luften. Det er et fantastisk syn, når himlen over stranden bliver forvandlet til et farvestrålende mekka af forskellige drager, der har alverdens former. Det er en stor oplevelse for både små og store i familien at deltage ved festivalen, og der er rig mulighed for selv at afprøve kunsten nede på stranden, når festivalen slutter efter weekenden. Flere steder på øen kan der købes en drage, hvis I ikke har fået en med i bilen, og sammen med Club Fanø kan I endda bygge og dekorere jeres egne drage, som I kan flyve med på stranden. 

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet: Danmarks Nationalpark og i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. En helt unikt stykke natur der ligger ud for Fanøs kyst. Vadehavet er fuld af liv og er hjemsted og rasteplads for en lang række dyr - især fugle. Det er en kæmpe oplevelse at gå på opdagelse i det alsidige dyreliv, og det er muligt at komme på både sælsafari og østerssafari med en guide. Vadehavet er stoppested for trækfugle, der flyver mod de arktiske egne til Afrika og den anden vej igen for at yngle. Det lave vand har de perfekte forhold til, at alger og smådyr kan formere sig, og derfor er vandet omkring Fanø en ren luksusbuffet af lækkert mad, som kan holde fuglene i luften resten af deres lange vej. På grund af den vigtige rolle som Vadehavet spiller for mange dyr, så skal man også være opmærksom på de forholdsregler, der er, når man befinder sig i Nationalparken. Blandt andet er der restriktioner for hunde, og på øen Langli er de helt forbudt. Sæt jer godt ind i reglerne inden jeres besøg, så vi sammen kan værne om det smukke naturområde og dets mangfoldige dyreliv. 


Fanø 

Når I besøger Rindby, så kan I næsten ikke undgå at komme rundt på resten af Fanø - den er nemlig ikke så stor. Det er muligt at komme rundt med bil, men på cykel kan I komme lige så langt - og måske endda tættere på naturen og dyrelivet. Fanø ligger smukt med sine lange strande, der indbyder til vindblæste ture og smukke ravfund, og så er der uanede muligheder for at opleve både alsidig natur og en ro, man sjældent finder andre steder. Derfor er Fanø også et yndet turistmål året rundt, for folk der gerne vil slappe af i fantastiske omgivelser med højt til himlen, og sanserne der bliver stimuleret igennem frisk luft og tid til hinanden. Vi glæder os til at byde jer velkomme i Rindby og på resten af vores dejlige ø. 

Se overnatningsmuligheder på Fanø lige her!