Museer på Fanø

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Museer på det nordlige Fanø (Nordby)

Følgende museer er beliggende i eller nær Nordby på den nordlige del af Fanø. Snup ét museum ad gangen eller tag på tour de museum og brug en hel dag, hvor I får besøgt alle de nordlige museer, mens I holder ferie på Fanø.

Fanø Museum

Oplev hvordan livet var i et typisk hjem for en skipperfamilie i årene 1885 til 1920. Søfart var naturligvis en stor del af familiernes liv på Fanø, da mange mænd havde det som beskæftigelse. Så kom forbi Fanø Museum, hvor I kan få indblik i livet hjemme hos en typisk familie på Fanø. Se udstillingen Kvindens og børnenes dagligdag og lær om livet derhjemme i og omkring huset. Se udstillingen Sømandens samling som viser hvad sømændene sommetider kom hjem med af sager fra deres sejltur på havet. Hjemme på øen igen var badevogne en meget typisk del af strandlivet på Fanø. Familierne brugte dem til at bade fra, når de skulle på stranden. Se også et eksemplar af sådan én på Fanø Museum.

Fanø Skibsfarts- & Dragtsamling

Som navnet på museet indikerer, så spiller skibsfart og dragter en stor rolle i fortællingen i museets udstillinger. Du kan lære en masse om Fanøs sejlskibshistorie samt øens frikøb i 1741, der var startskuddet til opbygningen af Fanøs store flåde. Det er hele grundlaget for livet på Fanø. Fanødragterne er noget der især kendetegner Fanø og skiller øen ud fra resten af landet. Udstillingen viser hvordan især kvinderne gik klædt i de traditionelle dragter. Der er forskel på påklædningen alt efter om man gik og arbejdede udenfor, derhjemme eller var til højtideligheder. Gå ikke glip af denne flotte udstilling i Fanø Skibsfarts- og DragtsamlingSe en video om museet her.

Fanø Nord Flakbatteri fra 2. Verdenskrig

Foreningen ”Fanø i Atlantvolden” har renoveret Fanø Nord, som er en bunker beliggende nordligt på øen. Under 2. Verdenskrig var der i alt 5 artillerienheder på Fanø og denne flakstilling er blevet lavet til museumskælder, så foreningen kan formidle historien om Fanøs rolle i krigen. Beliggende vest for Esbjerg, havde Fanø nemlig en vigtig opgave i at forhindre at Esbjerg havn kunne blive invaderet. Museet udbyder også bunkerture.

Museeumskælderen har adressen Stadionvej 14 i Nordby og dit besøg skal bestilles her på hjemmesiden.

Rindby Redningsstation

I 1862 blev redningsstationen i Rindby opført i form af et bådhus og en båd bygget af en skibsbygmester. Dog havde båden så mange mangler at den blev udskiftet med en båd fra Klitmøller. Der var en kæntringsulykke i 1863, som du kan læse mere om her på mitfanoe.dk.

Sommerhuse på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Museer på det sydlige Fanø (Sønderho)

Disse museer ligger på den sydlige del af Fanø og især i eller tæt ved Sønderho by. Her er museer for enhver smag, så alle i familien har et museum, der er interessant at besøge på ferien.

Fanø Kunstmuseum

I Kronmanns gamle købmandsbutik fra 1868, som nu er en fredet bygning, har Fanø Kunstmuseum indrettet sig. Det var Ruth Heinemann som samlede på kunst, hvilket har lagt grobunden for Fanø Kunstmuseum. I dag er det den aktive støtteforening, Fanø Kunstmuseums Venner, som bærer projektet. I samlingen findes mere end 1250 værker, som alle har noget med Fanø at gøre på den ene eller anden måde. Du kommer helt sikkert fra dette museum med en kæmpe bid af historisk viden og en masse øjenguf rigere. Få mere info om Fanø Kunstmuseum her.

Hannes Hus

I Hannes Hus får du historien om sømandsenken Hanne og hendes levevilkår, som var meget typiske af et beskedent Sønderhohjem at være. Her er det slutningen af 1800-tallet, som bliver fremvist i form af et privat hjem. Du får chancen for at se alt lige fra sovestederne i stuens alkover, køkken, spisekammer og stald. Det er et alletiders indblik i hverdagen i Sønderho dengang. Så gå ikke glip af et besøg i Hannes Hus.

Fanø Mini Citroën Museum 

Erik Olesen er manden i værkstedet, som kan lappe din cykel, hvis du skulle punktere på din tur. Imens kan du kigge på hans samling af Citroën modelbiler. Der er fri entré på dette museum og der er åbent når Erik er hjemme. Dejligt afslappende stil, så tag forbi og få en snak om Citroën brandet og bilerne.

Lorenzens butik

Denne museumsbutik har Fanø dragter udstillet samt mange andre typiske Fanø effekter. Det der gør Lorenzens spændende er at du kan købe håndvævede Fanø tørklæder, bøger om Fanø, musik, flaskeskibe eller andre flotte souvenirs med dig hjem. En gratis og dejlig oplevelse og mulighed for at ose. 

Sønderho Sprøjtehus

Det Gamle Sprøjtehus er et brandmuseum. Sprøjtevognen som kan ses i Det Gamle Sprøjtehus er fra 1895 og er af den helt samme type som den brandsprøjte, der blev brugt oprindeligt siden 1868. Sprøjtehuset er et af Danmarks ældste og bedst bevarede sprøjtehuse. Nu er der samlet mange gamle optegnelser og historiske klenodier, der kan give dig en idé om Sprøjtehusets rolle på Fanø.

Sønderho Gamle Redningsstation

I 1887 blev redningsstationen opført og kort tid efter ankom en ny redningsbåd. Igennem årenes løb er der blevet udført adskillige redningsaktioner og øvelser. Især i perioder med hård kuling og storm, var redningsstationen vigtig pga. dens vagt- og patruljetjeneste. Båden der er udstillet på stationen i dag er en både af samme type, som den, der blev anvendt til redningsaktioner på Fanø.

Læs mere om hvordan du besøger Redningsstationen her på hjemmesiden for FGS (Fonden Gamle Sønderho).

Sommerhuse på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Tag et smut forbi et par af museerne på din ferie

En ferie på Fanø i Danmark betyder et væld af muligheder. Det er dig selv der bestemmer, hvad din ferie skal indeholde i den periode, hvor du er gæst på vores dejlige ø. Med base i et skønt sommerhus har du chancen for at strikke den ferie sammen, som du vil få mest ud af. Og uanset hvem I er som familie eller hvilke interesser I har, så er der en masse museer, som I kan vælge at besøge. Der er lidt til enhver smag. Det kan nemlig være rart at mikse drageflyvning, lysstøbning og sælsafari lidt op med et museumsbesøg eller flere på Fanø.