Historien om Fanø

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Mytisk start

Historien om Fanø er mytisk og sagnomspunden, da jættekvinderne, Fenja og Menja fra Nordisk mytologi, havde en finger med i spillet. Et par skippere havde lavet tjenester for kvinderne og fik hver en saltkværn som belønning. Da skipperne desværre strandende på hver deres sandbanke i en storm, væltede der eftersigende, bunker af sand ud af deres skibe. De opkaldte derfor en sandbanke efter Menja, nu i dag Mandø, og Fenja, som i dag er Fanø. 

I naturvidenskaben daterer man dog Fanø til være betydeligt ældre, end at jættekvinderne kunne være indblandet. Her menes det, at vi skal helt tilbage til ca. år 2000 f.kr. for at finde svaret. Her var der en lang kystlinje hele vejen fra Blåvandshuk til Sild ved den dansk/tyske grænse. Her begyndte havet langsomt at æde op af fastlandet, og langsomt opstod Fanø, Mandø og Rømø.

Den sumpede og dyndede ø

Det er svært at finde ud af, hvornår Fanø blev beboet, men der er i hvert fald ikke fundet oldtidsfund fra mennesker på øen. De tidligste tegn på beboelse sker i 1200 tallet, hvor Fanø blev benævnt på Kong Valdemars ø-liste som havende bebyggelse. Navnet Fanø betød Den sumpede og dyndede ø. I de næste århundreder forsøgte bønder at dyrke jorden, men måtte ofte opgive på grund af den udbredte sandflugt på øen. 

Fanø købte sig fri

Det måske allervigtigste årstal i Fanøs historie er 1741, hvor Fanø købte sig fri fra Kronen. Tidligere havde beboerne haft chancen i 1791, men her havde øens beboere ikke de nødvendige midler. Herfra blev der igangsat en intens jagt på fællesskab, at kunne frikøbe øen, hvor de unge mænd blev sendt til Hamborg, og de unge piger blev tjenestepiger i Ribe og Husum. I 1741 blev øen på ny sat til salg, da Christian d. 6. var i pengenød. Denne gang var Fannikerne parate til at købe, men de frygtede konkurrence fra andre købere - eksempelvis herremanden fra Trøjborg og Ribe. Historien går derfor på, at Fanøs repræsentant, Sonnich Jensen Møller, bestak en tjener til at dreje viserne på uret i rådstuen en time frem, mens auktionsholderen tog sig en lur inden auktionen. Derfor startede auktionen en time tidligere end annonceret, og fannikkerne fik hammerslag på 6000 rigsdaler. Kort efter kom herremanden fra Trøjborg, men da var auktionen færdig, og Fanø var solgt til fannikkerne. Således fik de rettighederne og selvstændigheden.

Dette blev startskuddet til Fanøs store stolthed, nemlig skibsfart. I 1850, dvs. omtrent 100 år senere, havde Fanø den næststørst flåde i Danmark og mange skibsbyggere. Dog kom Esbjerg Havn til allerede i 1873 og gjorde Nordby mindre betydelig som havn på Fanø. 

Bunkere på Fanø

Under krigen blev der bygget ca. 300 tyske bunkere. Ved indsejlingen til Esbjerg lå de største bunkere på den nordlige del af øen. Mange af dem kan stadig ses og besøges den dag i dag. Under 2. Verdenskrig blev Fanøs indbyggertal fordoblet på grund af de danske og tyske arbejdere, der var brug for, til at bygge bunkeranlæggene.

Sommerhuse på Fanø
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Fanø bliver opdaget af turister

I dag kender vi Fanø som et ferieparadis, hvor mange danskere og tyskere hvert år kommer strømmende til, men sådan har det ikke altid været. Faktisk var det først i 1891, at det første kurbad åbnede på den lille ø. Her åbnede dørene nemlig til Hotel Kongen af Danmark, der stod klar til at byde gæsterne velkommen. Her kunne turisterne eksempelvis blive kørt helt ud i havet på en hestetrukket badevogn, som mest af alt lignede et haveskur på hjul. Badevognende åbnede ud mod havet, så de badende gæster ikke skulle tænke på blikke fra de lokale.

I dag kan enkelte af de gamle ferievillaer fortsat ses i klitterne ved Fanø Bad, men ellers er de gamle badehoteller revet ned og erstattet med moderne feriecentre. I 1960'erne og i 1970'erne blev det for alvor populært at bygge sommerhuse i klitterne ved Rindby Strand, og i dag er der ca. 2500 sommerhuse på øen. Turisme og udlejning af ferieboliger bidrager nu med over halvdelen af Fanøs økonomi.

Fanø er populær som aldrig før

Mange af de små danske øer kæmper med at holde beboerne boende. Det er langt fra tilfældet på Fanø. For Fanø er ikke kun en populær ø for turister, men også blandt de fastboende bliver øen mere og mere attraktiv. Fanø er en ø i udvikling, og det kan ses på indbyggertallet. Det er nemlig i vækst, og lige om lidt nærmer det sig 3500. Samtidig vokser byerne, og specielt Nordby oplever flere og flere nye huse. Hver dag pendler 700 øboere til Esbjerg for at arbejde, men det samme gør 250 Esbjergensere den anden vej.

Oplev Fanøs historie på klos hold

Kom og oplev historiens vingesus på klos hold, når du lægger vejen forbi Fanø. Den smukke ø bliver kun endnu mere interessant, når man får historierne fra beboerne eller de lokale museer. Besøg et eller flere af øens mange museer, når du er på ferie på Fanø. Du har mulighed for at lære meget mere om Fanø i de forskellige perioder.